Årsrapport 2004

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlemmer af bestyrelsen:

Udpegede af DSI:

Jan Palsgreen og Bjarne Olsen

Suppleanter: Lone Gudmandsen og Jane Kvistberg

Amtsrådet:

Heidi Wael

Sammenslutningen af Sociale Udvalg / Kommuneforeningen:

Byrådsmedlem Per Skov

Øjenlægerne i Storstrøms amt:

Morten Verdich

Øjenforeningen Værn om Synet:

Lars Kofod-Hansen

Suppleant: Lars Isak Jensen

Medarbejderrepræsentanter:

Vivi Juul og Vibeke Bille

 

Formand: Jan Palsgreen ( JP )

Sekretær: Peter Lebech ( PL )

 

 

 

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg.

Tlf.: 55 35 88 88

Fax.: 55 37 39 09

E-mail: sc@sc.stam.dk

Web: www.visus.dk

 

 

 

Indholdsfortegnelse:

 

 

 

 

 

Side

Forord 5

Budgetbemærkninger 2004, mål og målopfyldelse 6

Blinde og svagsynede, 2004 9

Blinde og svagsynede, 29 års oversigt 10

Henvendelser 11

Børneområdet 13

Voksne 17

Øjenlægekonsulenten 28

Specialkonsulent/Socialrådgiver 29

Lov om Social service 30

Normering og regnskab 33

Fremtiden 36

Bestyrelsesformand Jan Palsgreens brev til indenrigsministeren 36

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens svar 40

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forord:

 

 

 

Fra 1982 og indtil 1998 omhandlede Synscentralens tilbud alene blinde og svagsynede personer. Udgangspunktet i årsrapporterne har siden 1982 været ensartede optællinger og tabeller. Således videreført i nærværende rapport.

Med Lov om social service blev Synscentralens opgaver udvidet med tilbud til personer med såkaldte medicinsk-optiske definerede varige øjenlidelser bestående af 10 grupper af øjensygdomme, hvor personerne ved hjælp af specialoptik og hjælpemidler i overvejende grad bringes til ikke at være svagsynede.

Disse personer indgår naturligvis ikke i omhandlede tabeller for blinde og svagsynede.

Også området vedr. bevilling af proteser fremstår særskilt.

Opgørelserne er i år foretaget umiddelbart efter en opdatering af listerne, således at der på optællingstidspunktet ikke forekommer afdøde og fraflyttede i optællingerne.

Demografiske forskelle slår rent igennem: Flere ældre indbyggere betyder flere blinde og svagsynede personer i området:

Hvor kun 13 % af vore medborgere i Rønnede, Fladså og Holmegård kommuner er over 65 år, udgør den tilsvarende gruppe mere end 20 % i Maribo og Nakskov kommuner.

Hvor antallet af blinde og svagsynede i førstnævnte kommuner udgør ca. 0,5% af det samlede indbyggertal, er tilsvarende over 1% i sidstnævnte.

Pejlemærke: 1 % af befolkningen er på landsplan blinde eller svagsynede iflg. Svensk undersøgelse: " Rapport angäende synsskadeinventering - 70 ".

Erfaringen fra de seneste 10 år viser, at 80 % af alle blinde og svagsynede gør brug af Synscentralens tilbud.

 

 

Peter Lebech

Forstander

 

 

 

 

Synscentralen havde bl.a. følgende budgetbemærkninger som udgangspunkt for 2004:

Folkeskoleloven:

Der sigtes på, at alle blinde og svagsynede småbørn på væsentlige områder kan udvikle sig til en udfoldelse ligesom andre børn.. Hjælpen, der udgøres af rådgivning, vejledning, undervisning, udlån af hjælpemidler, kursustilbud m.m., ydes til løsning af problemer i skole og fritid.

Lov om specialundervisning for voksne

Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.

 

Myndighedsudøvelse i h.t.Lov om social service

Optiske synshjælpemidler til:

Personer med varig nedsat synsfunktion eller

medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse

Særlige IT - hjælpemidler:

Visse særlige IT-kommunikationshjælpemidler til blinde og stærkt svagsynede udlånes. Til andre ydes støtte på 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt.

Mål

Videreføre Synscentralen som amtets Institut for Blinde og Svagsynede med en opgradering i overensstemmelse med de visioner for muligheder i Storstrøms amt, der fremgår af Rapport fra Udviklingscenter for Specialrådgivning: "Amternes tilbud på synsområdet med hovedvægt på specialrådgivning - status, problemfelter og løsningsforslag, herunder

samvirke ved en løsning af blindekonsulentvirksomheden samt

udlægning til amtet af specialrådgivning på synsområdet fra Vestsjællands amt, Synscenter Refsnæs

Endvidere:

Som led i helhedstanken i Storstrøms amt at arbejde for genetablering af en samarbejdsmodel med Social- og Psykiatriforvaltningen / Sundhedsforvaltningen om socialrådgiver.

Opgave og strategi

At tilstræbe at imødekomme den større efterspørgsel uden kvalitetsforringelse.

At være initiativtager til- samt medvirke ved nye udviklingsmodeller.

 

Det fremgår endvidere af servicedeklarationen,

at Synscentralen skal

sætte blinde og svagsynede i centrum og fremstå ubureaukratisk.

tilrettelægge ud fra individuelle og efterspurgte tilbud.

fremstå fagligt velfunderet og udviklingsorienteret, såvel nationalt som internationalt.

prioritere ressourcerne i takt med udviklingen.

 

 

 

 

 

 

Målopfyldelse:

Vedr. "Samvirke ved en løsning af blindekonsulentvirksomheden" samt genetablering af en samarbejdsmodel………om socialrådgiver:

Følgende løsning blev gennemført: Pr. 1. August 2004 blev en socialrådgiver med målrettet erfaring ansat i den beregnede halvtidsstilling med en stillingsbeskrivelse, der i overvejende grad er kopieret fra blindekonsulentvirksomheden.

Med samme person har Synsafdelingen i Vestsjællands Amt indgået en analog ansættelsesaftale pr 1.januar 2005.

 

Vedr. udlægning af specialrådgivningen fra Vestsjællands Amt, Synscenter Refsnæs: Synscentralens konsulent på småbørnsområdet kunne umiddelbart overtage disse vejledningsopgaver.

 

De internationalt relaterede aktiviteter blev begrænset til, at en studerende fra Tjekkiet fulgte Synscentralen i 3 uger.

Interne efteruddannelser fortsatte, ligesom viceforstanderen i den fornødne udstrækning var frigjort til Master-studie på Danmarks Pædagogiske Universitet.

 

Vedr. udviklingsmodeller:

Maj 2004:

På baggrund af forslag fra Dansk Blindesamfund om et fælles Synscenter for de 3 amter: Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms amt besluttede i maj måned 2004 at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for de 3 amter med henblik på at fremkomme med forslag til dette under iagttagelse af den bundne opgave, at det konkrete forslag skulle ligge inden for de nuværende økonomiske og personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen på synsområdet i de 3 amter.

Synscenter Sjælland:

Arbejdsgruppen vedr. fælles Synscenter Sjælland påbegyndte arbejdet den 5 august 2004 og afleverede sin rapport den 29. september 2004.

 

 

 

 

Blinde og svagsynede

 

2004

 

 

Kommune

Befolknings-antal

Antal reg. Synshæmmede

Synshæmmede: %-del af befolkning

65 år og derover: %-del af befolkning

Fakse

12384

87

0,70%

16,51%

Fladså

7553

43

0,57%

13,49%

Holeby

4059

29

0,71%

19,29%

Holmegård

7237

43

0,59%

13,76%

Højreby

4062

29

0,71%

18,81%

Langebæk

6341

44

0,69%

17,22%

Maribo

11028

140

1,27%

20,86%

Møn

11731

98

0,84%

21,46%

Nakskov

15041

173

1,15%

20,86%

Nykøbing F.

25559

243

0,95%

18,66%

Nysted

5462

36

0,66%

20,40%

Næstved

47902

362

0,76%

16,12%

Nørre Alslev

9542

70

0,73%

19,12%

Præstø

7485

69

0,92%

18,94%

Ravnsborg

5607

48

0,86%

22,26%

Rudbjerg

3503

23

0,66%

20,84%

Rødby

6646

67

1,01%

19,65%

Rønnede

7247

34

0,47%

13,05%

Sakskøbing

9382

90

0,96%

20,10%

Stevns

11380

82

0,72%

16,60%

Stubbekøbing

6806

52

0,76%

20,13%

Suså

8272

30

0,36%

13,84%

Sydfalster

7020

47

0,67%

21,35%

Vordingborg

20635

174

0,84%

16,27%

Storstrøms Amt

261884

2113

0,81%

17,90%

Tabel 1 Demografi: Opgørelsen bygger på registrerede blinde og svagsynede.

 

29 års oversigt

 

Blinde og svagsynede

 

 

Årstal

1975

1985

1995

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Småbørn:

Spec. Pæd. Bistand, Synscentralen *)

0

12

23

20

26

12

15

18

27

Soc. Pæd. Bistand, Refsnæsskolen **)

8

8

14

9

10

13

10

12

0

Skolepligtige

35

43

39

57

69

67

69

74

68

Børn optaget på Refsnæsskolen

7

1

2

0

0

0

0

0

0

Voksne der har modtaget tilbud fra SC

Nyhenvendelser

0

216

216

338

x)

358

338

328

344

Genhenvendelser

0

46

267

337

x)

505

421

514

610

Blinde og svagsynede:

Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven

50

326

561

761

909

968

853

946

1049

Blinde og svagsynede

Samlet antal registreret ***)

50

864

2156

1909

x)

2115

2143

2209

2113

 

 

Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven
(antal cpr-nr)

 

0

 

0

 

0

 

156

 

x)

 

427

 

477

 

537

 

673

Antal proteser

0

0

0

178

159

187

145

105

123

 

 

Samlet antal forløb inkl. serviceloven

50

326

561

1095

x)

1572

1475

1588

1845

Antal afviste

-

-

-

114

x)

139

56

82

59

Tabel 2. Synscentralens udvikling.

Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser.

*) Den forholdsvise store tilbagegang fra 2000 til 2001 skyldes dødsfald, fraflytning fra amtet, samt overgang til skole.

**) I 2001: Mindst halvdelen får bistand fra Synscentralen. Vejledning af alle småbørn overgik fra Synscenter Refsnæs til Synscentralen i 2004

***) Tallet i 85 er fra 86

x) tallet er ikke opgjort.

 

 

 

Henvendelser

Antal

%

0 - 6 år

27

2,57

7 - 17 år

68

6,48

18 - 29 år

14

1,33

30 - 59 år

130

12,39

60 - 79 år

282

26,88

80 - 89 år

380

36,22

90 år og op

148

14,11

I alt

1049

100,00

Tabel 3 Henvendelser fordelt på alder.

Henvendelserne er alene opgjort på de ydelser der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. Halvdelen af henvendelserne kommer fra personer ældre end 80 år. I relation til lov om specialundervisning for voksne vil denne gruppes fokus være livskvalitet frem for at sigte på uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.

1987

42,7

1988

38,9

1989

53,3

1990

60,8

1991

70,6

1992

73,4

1993

79,8

1994

81,7

1995

84

1996

79,6

1997

73,4

1998

75

1999

74,1

2000

76,7

2001

79,5

2002

82,2

2003

84,4

2004

80,7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 4

Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2619 personer i 2004. Synscentralen har pr. 31.12.04 kendskab til 2113 blinde og svagsynede personer = 81% den potentielle målgruppe.

Det svage fald fra 2003 til 2004 skyldes, at opgørelserne i år er foretaget umiddelbart efter en opdatering af listerne, således at der ikke kan forekomme afdøde og fraflyttede i optællingerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Børneområdet

0 til 17 årige

 

 

 

 

Alder

Flerhandicappet

Alene nedsat synsfunktion

født ‘04

1

2

0

0

2

1

1

2

2

3

1

3

0

4

4

1

2

5

3

0

6

2

3

0 -6 år

11

16

7

3

1

8

2

4

9

5

3

10

6

3

11

6

0

12

3

7

13

5

3

14

2

0

15

3

3

16

3

3

17

1

2

7 - 17 år

39

29

I alt

50

45

Høring

5

14

Tabel 5

Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse viser, at der er en overvægt af børn med nedsat synsfunktion, som også har andre funktionsnedsættelser. Det er en generel tendens, der ses i hele landet og i Norden, for den sags skyld. De fleste af børnene i gruppen af flerhandikappede går i skole i centerskolerne, centerklasserækker, specialklasser eller specialbørnehaver.

Hos en del af disse er børn skyldes synsnedsættelsen CVI (cerebral visual impairment). Årsagen til det nedsatte syn skal søges i cerebrale, visuelle processer. Den synspædagogiske vejledning til disse bygger derfor også på en stadig opdateret viden om hjernefunktioner, herunder specielt de visuelle, cerebrale processer.

Høringssagerne er udtryk for, at synskonsulenterne for børneområdet i vid udstrækning inddrages af skoler, forældre, institutioner og PPR-kontorer / familiecentre. Det sker gerne, når man får mistanke om, at et barns vanskeligheder kan skyldes nedsat synsfunktion. I mange tilfælde er det imidlertid ikke forklaringen, men det er i den sammenhæng vigtigt at få afklaret, om det er sådan det forholder sig, således at forældre, skoler eller institutionspersonale kan rette blikket mod andre forhold. Af de 19 høringssager er 15 henlagt i løbet af året.

 

 

 

 

 

 

Visus

Antal

% af i alt

% af alle excl. Uoplyst

-lys - 2/60

13

13,7

14,6%

3/60 - 6/60

16

16,8

18,0%

> 6/60

60

63,2

67,4%

I alt excl. Uoplyst

89

100,0%

Uoplyst

6

6,3

I alt

95

100,0

Tabel 6

Antallet af børn i vejledning fordelt på visus (synsstyrke).

Visusgruppen fra "minus lyssans" til 2/60 udgør 13,7%, hvilket tal passer rimeligt godt overens med en svensk undersøgelse (Ulla Ek, Den förändrade populasjonen av synskadade barn. Synspunkt 2/2003, s. 4) som fandt, at gruppen af børn med syn under 3/60 lå på 10%.

I alt udgør gruppen af socialt blinde (6/60 og derunder ) ca. en tredjedel af de børn, som Synscentralen har kendskab til.

Udgangspunktet for den vejledning, som Synscentralen yder børnegruppen, er registrering i Synsregistret. Til dette register er der anmeldelsespligt, når en offentlig myndighed møder et barn med nedsat syn, svarende til en synsbrøk på mindre end eller lig med 6/18, samt visse tilfælde af indskrænket synsfelt. I stigende grad er der dog rettet opmærksomhed mod det forhold, at udmålingen af synsskarpheden (synsbrøken) alene som parameter for nedsat synsfunktion ikke er tilstrækkelig, idet forhold som nedsat kontrastfølsomhed, cerebralt betingede malfunktioner og vanskeligheder med synsperception spiller en væsentlig rolle (Ulla Ek, ibid).

Diagnose

Antal

% af alle

Forklaring til diagnose

Afakia

1

1,1

Manglende øjenlinse

Albinismus

3

3,2

Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment)

Amblyopia

3

3,2

Synsnedsættelse

Amblyopia Cerebralis

10

10,5

Hjernebetinget synsnedsættelse

Amotio Retinae

1

1,1

Nethindeløsning

Atrofia N. Optici

11

11,6

Synsnervesvind

Cataracta

5

5,3

Grå stær (uklar linse)

Dystrofia Maculae Juvenilis

1

1,1

Arvelig lidelse i nethindens gule plet

Ectopia Lentis

1

1,1

Løse øjenlinser

Glaucom

1

1,1

Grøn stær (forhøjet tryk i øjet)

Hemianopsia

1

1,1

Synsfeltdefekter, neurologisk

Microftalmus

1

1,1

Misdannet øje (lille øje)

Myopia

2

2,1

Udtalt nærsynethed

Nystagmus

19

20,0

Urolige øjne

Retinitis Pigmentosa

3

3,2

Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt)

ROP

2

2,1

Kuvøse/iltbetinget nethindeskade

Andet

29

30,5

Uoplyst

1

1,1

I alt

95

100,0

Tabel 7. Antallet af børn i vejledning fordelt på diagnosegrupper.

Gruppen af "andet" er forholdsvis høj, og det skyldes, at diagnosegrupperingen ikke er indrettet specielt til børnegruppen. Børneområdet opererer med flere forskellige, men mindre omfattende, diagnoser. Gruppen af børn, hvis nedsatte synsfunktion skyldes cerebrale skader er registreret under betegnelsen Amblyopia Cerebralis. Denne betegnelse svarer til den nu mere anvendte: CVI (cerebral visual impairment, som er hjernebetinget synsnedsættelse). Der vil være nogle børn, der står opført med en anden synsdiagnose (f.eks. nystagmus), som har CVI som en væsentlig del af synsnedsættelsen. I opgørelsen fra Synsregistret 2002 udgør denne gruppe da også 28% af nyanmeldte.

De mange forskelligartede diagnoser betyder, at både det optiske og det synspædagogiske beredskab med hensyn til rådgivning om kompenserende foranstaltninger, herunder hjælpemidler, har en meget stor variationsbredde. Det skyldes at forskellige øjensygdommes fremtræden kan fordre vidt forskellige former for kompensation.

 

Kommune

Befolknings-antal

Antal synshandicap-pede børn

Promille af befolkningstal

Fakse

12384

4

0,32

Fladså

7553

5

0,66

Holeby

4059

2

0,49

Holmegård

7237

2

0,28

Højreby

4062

0

0,00

Langebæk

6341

6

0,95

Maribo

11028

4

0,36

Møn

11731

3

0,26

Nakskov

15041

8

0,53

Nykøbing F.

25559

14

0,55

Nysted

5462

2

0,37

Næstved

47902

15

0,31

Nørre Alslev

9542

1

0,10

Præstø

7485

0

0,00

Ravnsborg

5607

1

0,18

Rudbjerg

3503

1

0,29

Rødby

6646

4

0,60

Rønnede

7247

2

0,28

Sakskøbing

9382

5

0,53

Stevns

11380

1

0,09

Stubbekøbing

6806

1

0,15

Suså

8272

3

0,36

Sydfalster

7020

2

0,28

Vordingborg

20635

9

0,44

Storstrøms Amt

261884

95

0,36

Tabel 8. Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner.

Det gennemsnitlige antal børn udgør 0,36 promille af befolkningsgrundlaget, hvilket svarer nogenlunde til det gennemsnit, som Synsregistret har beregnet i årsopgørelsen 2003 (0,40).

Det betyder, at en kommune med eksempelvis 30.000 indbyggere kan forvente, at der vil være 12 børn med nedsat syn. 7 af disse vil være børn med yderligere funktionsnedsættelser. I hele amtet vil der være en håndfuld børn, som er i en situation, hvor de er nødt til at anvende elektronisk læseapparat (CCTV) for at kunne læse. Kun et enkelt eller to børn i amtet vil være punktlæsere (aktuelt er der 2).

 

Funktionsnedsættelse

Antal der undervises efter 20.2

Samlet antal 7-17 årige i vejledning

Flere funktionsnedsættelser

36

39

Alene synsnedsættelse

5

29

I alt

41

68

Tabel 9. Antal børn, der er registreret som modtagende undervisning efter folkeskolelovens §20 stk. 2 (vidtgående specialundervisning).

Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med ændringerne i lov om specialundervisning i folkeskolen (lov 485), et fireårigt projekt, der skulle højne kvaliteten i specialundervisning. Det såkaldte KVIS program. KVIS-programmet og virkningerne af lov 485 er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

I konklusionen (her refereret som sammendrag på KVIS hjemmesiden) siges det blandt andet:

"Adgang til ekspertviden.

Det er vigtigt, at der for alle involverede parter er let adgang til nødvendig ekspertviden. Dette gælder ikke mindst for skoler og kommuner, når de skal løse nye, komplekse opgaver i de nære undervisningsmiljøer. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på nye, nødvendige kompetencer hos PPR-rådgiverne og andre specialiserede, pædagogiske vejledningsinstanser, der kan være med til at fremme en rummelig folkeskole."

Netop rummeligheden er sat på folkeskolernes dagsorden. Det er imidlertid en meget stor opgave for lærerne og ledelsen af skolerne, at skabe inkluderede skoleforløb. En af forudsætningerne for at nærme sig en rummelig skole er blandt andet at blive i stand til at flytte fokus fra elevens mangler og evt. handicap, mod de vanskeligheder, som eleven møder i skolesystemet, som årsag til ikke at kunne deltage på egne betingelser i undervisningen. Synskonsulenterne er i stor udstrækning på observation i klassemiljøerne og rådgiver ud fra såvel uddannelsesmæssig baggrund, som ud fra konkrete, aktuelle og lokale forhold. Synskonsulenterne er særdeles opmærksomme på, at rummelighed i klassen er en meget vigtig faktor for synshæmmede børns sociale integration. Det betyder, at der, udover den nødvendige, kompensatoriske indsats, der ydes overfor det enkelte barn med nedsat synsfunktion (hjælpemidler, særlige metodikker, særlige materialer), er stor opmærksomhed rettet mod klassens rummelighed, ja skolens rummelighed.

Denne opmærksomhed afspejler sig blandt andet i en række projekter under arbejdstitlen, 'Social kompetence', som er iværksat af synskonsulenterne og de landsdækkende institutter.

Synscentralen har taget initiativ til gennemførelse af en retrospektiv undersøgelse af en blind elevs 9-årige skoleforløb. Dette vellykkede skoleforløb, er dokumenteret med henblik på at kvalificere konsulentarbejdet, samt at pege på et godt eksempel på et inkluderende skoleforløb og dermed virke som inspiration i arbejdet med blinde børns sociale integration. Undersøgelsens rapport er under udarbejdelse og forventes udgivet medio marts 2005. Rapporten følges op af en konference den 27. April.

Nærmere om det nævnte projekt og undersøgelsen kan læses på Synscentralens hjemmeside (

www.visus.dk

)

 

Voksne

Blinde og svagsynede

Gennemsnit 98-03

2004

72,7

77

57,8

82

67,2

75

54,7

69

57,2

64

54,5

104

46,0

56

63,0

78

70,7

82

70,7

68

91,8

112

48,0

87

Tabel 10. Henvendelser fordelt på måneder (personer over 17 år)

Selv om der ses et vist mønster i omfanget af henvendelser hen over året, som eksempelvis en generelt lidt lavere tilgang midt på sommeren og en stigning i efterårsmånederne, så er der samtidig en vis uforudsigelighed i mønsteret. Således skete der i juni 2004 en uventet stigning i antallet af henvendelser. Uforudsigeligheden er medvirkende til, at Synscentralen ikke på noget tidspunkt af året er lukket.

 

Henvendelse ved

1999

2002

2003

2004

 

Antal

%

Antal

%

Antal

%

Antal

%

Selv

187

27,70

210

27,67

260

30,88

277

29,04

Øjenlæge

190

28,15

178

23,45

189

22,45

192

20,13

Optiker

26

3,85

103

13,57

97

11,52

156

16,35

Socialforvaltningen

125

18,52

115

15,15

112

13,30

121

12,68

Familie

62

9,19

74

9,75

84

9,98

107

11,22

Dansk Blindesamfund

31

4,59

16

2,11

55

6,53

41

4,30

Blindeinstituttet

4

0,59

7

0,92

5

0,59

8

0,84

Refsnæsskolen

1

0,15

3

0,40

7

0,83

4

0,42

Blindekonsulent

20

2,96

16

2,11

0

0,00

1

0,10

Andre

29

4,30

37

4,87

33

3,92

47

4,93

I alt

675

100,00

759

100,00

842

100,00

954

100,01

Tabel 11. Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år).

Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed.

Der er en markant stigning i henvendelser.

Antallet af henvendelser fra øjenlæge er stabilt.

Stigningen fordeler sig på henvendelser fra optikere, pårørende og personen selv.

Stigningen i henvendelser fra optikere skyldes oparbejdelsen af et tæt formaliseret samarbejde med 17 optikere i amtet.

 

Kvinder

Mænd

Samlet population

 

Antal

%

Antal

%

Antal

%

Kendte

387

40,57

223

23,38

610

63,94

Nye

228

23,90

116

12,16

344

36,06

I alt

615

64,47

339

35,53

954

100,00

Tabel 12. Fordeling af henvendelser kvinder/mænd og kendte/nye (personer over 17 år).

Andelen af henvendelser, fra personer der i forvejen er kendte af Synscentralen, er igen steget.

Genhenvendelser er som regel udtryk for, at synet er blevet ringere og nye hjælpemidler eller andre metodikker skal til.

Til sammenligning kan fra tidligere år anføres følgende andele af henvendelser fra kendte:

2003: 61,1 %

2002: 55,5 %

1999: 50,0 %

1993: 48,7 %

 

År

Antal

1983

182

1984

135

1985

262

1986

285

1987

541

1988

528

1989

627

1990

507

1991

589

1992

550

1993

465

1994

524

1995

485

1996

500

1997

514

1998

582

1999

675

2000

804

2001

863

2002

759

2003

842

2004

954

Tabel 13.

Antal henvendelser pr år (personer over 17 år).

I 1998 begyndte antallet af henvendelser at stige - dette var samtidig med at Serviceloven flyttede bevillingskompetancen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Efter et fald i 2002 er antallet igen stigende.

 

 

 

Nord for strømmen

 

 

Syd for strømmen

 

 

Kommune

Antal

%

Kommune

Antal

%

Fakse

39

4,09

Holeby

6

0,63

Fladså

10

1,05

Højreby

9

0,94

Holmegård

17

1,78

Maribo

67

7,02

Langebæk

15

1,57

Nakskov

78

8,18

Møn

45

4,72

Nykøbing F.

137

14,36

Næstved

175

18,34

Nysted

13

1,36

Præstø

34

3,56

Nørre Alslev

32

3,35

Rønnede

9

0,94

Ravnsborg

26

2,73

Stevns

38

3,98

Rudbjerg

8

0,84

Suså

11

1,15

Rødby

23

2,41

Vordingborg

83

8,70

Sakskøbing

35

3,67

Stubbekøbing

31

3,25

Sydfalster

13

1,36

I alt

476

49,88

I alt

478

50,08

I alt i amtet for 2004

954

99,96

Tabel 14. Fordeling af henvendelser på kommuner (personer over 17 år)

 

 

 

 

Diagnose

Antal

% af alle

%

Forklaring til diagnose

Degeneratio Maculae Senilis

497

52,10

55,84

Aldersbetinget degeneration af den centrale del af nethinden

Cataracta

49

5,14

5,51

Grå stær (uklar linse)

Glaucoma

46

4,82

5,17

Grøn stær (forhøjet tryk i øjet)

Diabetes Mellitus

44

4,61

4,94

Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge

Atrofia N. Optici

18

1,89

2,02

Synsnervesvind

Hemianopsia

16

1,68

1,80

Synsfeltdefekter, neurologisk

Myopia

16

1,68

1,80

Udtalt nærsynethed

Afakia

12

1,26

1,35

Manglende øjenlinse

Retinitis Pigmentosa

9

0,94

1,01

Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt)

Dystrofia Maculae Juvenilis

8

0,84

0,90

Arvelig lidelse i nethindens gule plet

Amotio Retinae

5

0,52

0,56

Nethindeløsning

Nystagmus

4

0,42

0,45

Urolige øjne

Occlusio v. Centralis Retinae

3

0,31

0,34

Blodprop i nethindekar

Amblyopia

2

0,21

0,22

Synsnedsættelse

Amblyopia Cerebralis

2

0,21

0,22

Hjernebetinget synsnedsættelse

Albinismus

1

0,10

0,11

Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment)

Keratitis

1

0,10

0,11

Betændelse i hornhinden

ROP

1

0,10

0,11

Kuvøse/iltbetinget nethindeskade

Andet

85

8,91

9,55

Uoplyst

71

7,44

7,98

Afventer

64

6,71

I alt

954

100,00

I alt ecxl. afventer diagnose

890

100,00

Tabel 15. Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år)

Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats.

Synskonsulenten har via sin uddannelse og erfaring viden om dette samt kendskab til, hvilke hjælpemidler, der er bedst egnede i hvert enkelt tilfælde.

Selv inden for samme øjenlidelse (f.eks. macula degeneration, som udgør mere end halvdelen af henvendelserne til Synscentralen) vil der være individuelle forskelle (forskellig grad af synsnedsættelse, kontrastfølsomhed, lysfølsomhed etc.)

Erfaringerne viser, at der ikke kan drages en klar sammenhæng mellem graden af nedsat syn og den oplevelse den enkelte har af betydningen heraf: En person med et betydeligt synstab oplever i nogle tilfælde funktionsnedsættelsen mindre indgribende end en person med et mindre synstab. Brugerens egen oplevelse af synstabets indgriben i livsomstændighederne er derfor et vigtigt grundlag for konsulentens arbejde.

 

 

Visus

Antal

% af i alt

% 1993

% 1999

% 2002

% 2003

% 2004

-lys - 1/60

62

6,50

7,33

12,44

6,67

6,48

6,97

>1/60 - 3/60

79

8,28

12,53

12,28

6,99

9,22

8,89

> 3/60 -6/60

140

14,68

22,93

20,89

19,51

16,57

15,75

> 6/60 - 6/18

416

43,61

42,08

41,79

51,22

48,27

46,79

> 6/18

88

9,22

13,71

7,81

9,11

7,78

9,90

Uoplyst

104

10,90

1,42

4,78

6,50

11,67

11,70

Afventer

65

6,81

I alt

954

100,00

I alt ekskl. Afventer

889

100,00

100,00

100,00

100,00

100,00

Tabel 16. Fordeling af henvendelser på synstyrker (visus) (personer over 17 år).

 

20-års oversigt:

År

%

1984

50

1985

42

1986

32

1987

46

1988

48

1989

43

1990

42

1991

44

1992

37

1993

43

1994

44

1995

mangler

1996

mangler

1997

49

1998

52

1999

46

2000

40

2001

36,5

2002

33,1

2003

32,3

2004

31,6

Tabel 17. Procentandel af henvendelser, der vedrører personer med visus på 6/60 eller derunder.

Der er ikke opgjort fordeling på visus i 1994 og 1995

Der er siden 1998 sket et konstant fald i %-andelen af henvendelser fra personer der ser 6/60 eller dårligere. Dette skal selvfølgelig ses i sammenhæng med at det samlede antal henvendelser er steget. Det absolutte antal henvendelser for visus-gruppen ligger nogenlunde konstant på ca. 300 pr. år.

Det betyder så til gengæld, at det er i gruppen, der ser bedre end 6/60, at der har været en stadig stigende efterspørgsel af Synscentralens tilbud.

Fordelingen for alle personer, der er kendt af Synscentralen er: 37,6 % ser 6/60 eller derunder og 62,4 % ser bedre end 6/60. (pr. 31.12.2004).

 

 

Visus

MD

%

CA

%

GL

%

DM

%

EX

%

RP

%

ATR

%

Anden

%

Uopl

%

Afventer

%

Sum

%

-lys - 1/60

34

3,56

0

0,00

1

0,10

4

0,42

1

0,10

1

0,10

1

0,10

20

2,10

0

0,00

0

0,00

62

6,50

> 1/60 - 3/60

60

6,29

1

0,10

5

0,52

2

0,21

0

0,00

0

0,00

3

0,31

7

0,73

1

0,10

0

0,00

79

8,28

> 3/60 - 6/60

108

11,32

1

0,10

8

0,84

7

0,73

2

0,21

0

0,00

1

0,10

14

1,47

0

0,00

0

0,00

141

14,78

> 6/60 - 6/18

252

26,42

36

3,77

22

2,31

23

2,41

12

1,26

6

0,63

9

0,94

49

5,14

6

0,63

0

0,00

415

43,50

> 6/18

30

3,14

7

0,73

8

0,84

7

0,73

0

0,00

1

0,10

2

0,21

33

3,46

0

0,00

0

0,00

88

9,22

Uoplyst

13

1,36

4

0,42

2

0,21

1

0,10

1

0,10

1

0,10

1

0,10

17

1,78

64

6,71

0

0,00

104

10,90

Afventer

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

1

0,10

0

0,00

0

0,00

64

6,71

65

6,81

497

52,10

49

5,14

46

4,82

44

4,61

16

1,68

9

0,94

18

1,89

140

14,68

71

7,44

64

6,71

954

100,00

Tabel 18. Diagnose og visusfordeling: (personer over 17 år)

MD, Degeneratio Maculae Senilis = aldersbetinget nethindedegeneration af nethindens gule plet.

CA, Cataracta = grå stær

GL, Glaucoma = grøn stær

DM, Diabetes Mellitus = sukkersyge

EX, Excessiva Myopia = stærkt nærsynethed

RP, Retinitis Pigmentosa = arveligt betinget nethindedegeneration

ATR, Atrofia N. Optici = svind af synsnerven

Anden, dækker en lang række øjensygdomme, som er sjældne.

Optællingen er foretaget på henvendelser.

Ved en henvendelse forstås oprettelse af en sag. Henlæggelse foretages, når forløbet er afsluttet. Nogle forløb kan vare få timer, andre kan strække sig over flere år med løbende assistancer. Eksempelvis har der fra tid til anden været ydet støtte til en stærkt svagsynet person og dennes arbejdsplads i forbindelse med fastholdelse af personen i erhverv på almindelige vilkår i 28 år.

Begrundelsen for til stadighed at foretage optællinger på henvendelser skyldes vores ønske om fokusering på forløbene.

Når fordeling af visus og diagnose i dette skema er foretaget på henvendelser,

vil der være afvigelse i forhold til en tilsvarende opgørelse foretaget på Cpr.- antal.

954 henvendelser fordelte sig på 793 blinde og svagsynede personer.

Forskellen, de 161 henvendelser, var genhenvendelser efter allerede afsluttede forløb i 2004.

Tidligere eftertjek har vist, at genhenvendelser er repræsentative med hensyn til diagnose og visus. Derfor er der af tidsmæssige årsager ikke udarbejdet en lignende opgørelse foretaget på Cpr.- antal.