Jan Palsgreen og Bjarne Olsen

Suppleanter: Lone Gudmandsen og Jane Kvistberg

Heidi Wael

Byrådsmedlem Per Skov

Morten Verdich

Lars Kofod-Hansen

Suppleant: Lars Isak Jensen

Vivi Juul og Vibeke Bille

Formand: Jan Palsgreen ( JP )

Sekretær: Peter Lebech ( PL )

Fra 1982 og indtil 1998 omhandlede Synscentralens tilbud alene blinde og svagsynede personer. Udgangspunktet i årsrapporterne har siden 1982 været ensartede optællinger og tabeller. Således videreført i nærværende rapport.

Med Lov om social service blev Synscentralens opgaver udvidet med tilbud til personer med såkaldte medicinsk-optiske definerede varige øjenlidelser bestående af 10 grupper af øjensygdomme, hvor personerne ved hjælp af specialoptik og hjælpemidler i overvejende grad bringes til ikke at være svagsynede.

Disse personer indgår naturligvis ikke i omhandlede tabeller for blinde og svagsynede.

Også området vedr. bevilling af proteser fremstår særskilt.

Opgørelserne er i år foretaget umiddelbart efter en opdatering af listerne, således at der på optællingstidspunktet ikke forekommer afdøde og fraflyttede i optællingerne.

Demografiske forskelle slår rent igennem: Flere ældre indbyggere betyder flere blinde og svagsynede personer i området:

Hvor kun 13 % af vore medborgere i Rønnede, Fladså og Holmegård kommuner er over 65 år, udgør den tilsvarende gruppe mere end 20 % i Maribo og Nakskov kommuner.

Hvor antallet af blinde og svagsynede i førstnævnte kommuner udgør ca. 0,5% af det samlede indbyggertal, er tilsvarende over 1% i sidstnævnte.

Pejlemærke: 1 % af befolkningen er på landsplan blinde eller svagsynede iflg. Svensk undersøgelse: " Rapport angäende synsskadeinventering - 70 ".

Erfaringen fra de seneste 10 år viser, at 80 % af alle blinde og svagsynede gør brug af Synscentralens tilbud.

Peter Lebech

Forstander

Folkeskoleloven:

Der sigtes på, at alle blinde og svagsynede småbørn på væsentlige områder kan udvikle sig til en udfoldelse ligesom andre børn.. Hjælpen, der udgøres af rådgivning, vejledning, undervisning, udlån af hjælpemidler, kursustilbud m.m., ydes til løsning af problemer i skole og fritid.

Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.

Myndighedsudøvelse i h.t.Lov om social service

Optiske synshjælpemidler til:

Personer med varig nedsat synsfunktion eller

medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse

Særlige IT - hjælpemidler:

Visse særlige IT-kommunikationshjælpemidler til blinde og stærkt svagsynede udlånes. Til andre ydes støtte på 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt.

Videreføre Synscentralen som amtets Institut for Blinde og Svagsynede med en opgradering i overensstemmelse med de visioner for muligheder i Storstrøms amt, der fremgår af Rapport fra Udviklingscenter for Specialrådgivning: "Amternes tilbud på synsområdet med hovedvægt på specialrådgivning - status, problemfelter og løsningsforslag, herunder

samvirke ved en løsning af blindekonsulentvirksomheden samt

udlægning til amtet af specialrådgivning på synsområdet fra Vestsjællands amt, Synscenter Refsnæs

Endvidere:

Som led i helhedstanken i Storstrøms amt at arbejde for genetablering af en samarbejdsmodel med Social- og Psykiatriforvaltningen / Sundhedsforvaltningen om socialrådgiver.

At tilstræbe at imødekomme den større efterspørgsel uden kvalitetsforringelse.

At være initiativtager til- samt medvirke ved nye udviklingsmodeller.

 

sætte blinde og svagsynede i centrum og fremstå ubureaukratisk.

tilrettelægge ud fra individuelle og efterspurgte tilbud.

fremstå fagligt velfunderet og udviklingsorienteret, såvel nationalt som internationalt.

prioritere ressourcerne i takt med udviklingen.

 

 

 

 

 

 

Vedr. "Samvirke ved en løsning af blindekonsulentvirksomheden" samt genetablering af en samarbejdsmodel………om socialrådgiver:

Følgende løsning blev gennemført: Pr. 1. August 2004 blev en socialrådgiver med målrettet erfaring ansat i den beregnede halvtidsstilling med en stillingsbeskrivelse, der i overvejende grad er kopieret fra blindekonsulentvirksomheden.

Med samme person har Synsafdelingen i Vestsjællands Amt indgået en analog ansættelsesaftale pr 1.januar 2005.

Vedr. udlægning af specialrådgivningen fra Vestsjællands Amt, Synscenter Refsnæs: Synscentralens konsulent på småbørnsområdet kunne umiddelbart overtage disse vejledningsopgaver.

De internationalt relaterede aktiviteter blev begrænset til, at en studerende fra Tjekkiet fulgte Synscentralen i 3 uger.

Interne efteruddannelser fortsatte, ligesom viceforstanderen i den fornødne udstrækning var frigjort til Master-studie på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Maj 2004:

På baggrund af forslag fra Dansk Blindesamfund om et fælles Synscenter for de 3 amter: Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms amt besluttede i maj måned 2004 at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for de 3 amter med henblik på at fremkomme med forslag til dette under iagttagelse af den bundne opgave, at det konkrete forslag skulle ligge inden for de nuværende økonomiske og personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen på synsområdet i de 3 amter.

Synscenter Sjælland:

Arbejdsgruppen vedr. fælles Synscenter Sjælland påbegyndte arbejdet den 5 august 2004 og afleverede sin rapport den 29. september 2004.

Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser.

*) Den forholdsvise store tilbagegang fra 2000 til 2001 skyldes dødsfald, fraflytning fra amtet, samt overgang til skole.

**) I 2001: Mindst halvdelen får bistand fra Synscentralen. Vejledning af alle småbørn overgik fra Synscenter Refsnæs til Synscentralen i 2004

***) Tallet i 85 er fra 86

x) tallet er ikke opgjort.

Hos en del af disse er børn skyldes synsnedsættelsen CVI (cerebral visual impairment). Årsagen til det nedsatte syn skal søges i cerebrale, visuelle processer. Den synspædagogiske vejledning til disse bygger derfor også på en stadig opdateret viden om hjernefunktioner, herunder specielt de visuelle, cerebrale processer.

Høringssagerne er udtryk for, at synskonsulenterne for børneområdet i vid udstrækning inddrages af skoler, forældre, institutioner og PPR-kontorer / familiecentre. Det sker gerne, når man får mistanke om, at et barns vanskeligheder kan skyldes nedsat synsfunktion. I mange tilfælde er det imidlertid ikke forklaringen, men det er i den sammenhæng vigtigt at få afklaret, om det er sådan det forholder sig, således at forældre, skoler eller institutionspersonale kan rette blikket mod andre forhold. Af de 19 høringssager er 15 henlagt i løbet af året.

Visusgruppen fra "minus lyssans" til 2/60 udgør 13,7%, hvilket tal passer rimeligt godt overens med en svensk undersøgelse (Ulla Ek, Den förändrade populasjonen av synskadade barn. Synspunkt 2/2003, s. 4) som fandt, at gruppen af børn med syn under 3/60 lå på 10%.

I alt udgør gruppen af socialt blinde (6/60 og derunder ) ca. en tredjedel af de børn, som Synscentralen har kendskab til.

Udgangspunktet for den vejledning, som Synscentralen yder børnegruppen, er registrering i Synsregistret. Til dette register er der anmeldelsespligt, når en offentlig myndighed møder et barn med nedsat syn, svarende til en synsbrøk på mindre end eller lig med 6/18, samt visse tilfælde af indskrænket synsfelt. I stigende grad er der dog rettet opmærksomhed mod det forhold, at udmålingen af synsskarpheden (synsbrøken) alene som parameter for nedsat synsfunktion ikke er tilstrækkelig, idet forhold som nedsat kontrastfølsomhed, cerebralt betingede malfunktioner og vanskeligheder med synsperception spiller en væsentlig rolle (Ulla Ek, ibid).

Gruppen af "andet" er forholdsvis høj, og det skyldes, at diagnosegrupperingen ikke er indrettet specielt til børnegruppen. Børneområdet opererer med flere forskellige, men mindre omfattende, diagnoser. Gruppen af børn, hvis nedsatte synsfunktion skyldes cerebrale skader er registreret under betegnelsen Amblyopia Cerebralis. Denne betegnelse svarer til den nu mere anvendte: CVI (cerebral visual impairment, som er hjernebetinget synsnedsættelse). Der vil være nogle børn, der står opført med en anden synsdiagnose (f.eks. nystagmus), som har CVI som en væsentlig del af synsnedsættelsen. I opgørelsen fra Synsregistret 2002 udgør denne gruppe da også 28% af nyanmeldte.

De mange forskelligartede diagnoser betyder, at både det optiske og det synspædagogiske beredskab med hensyn til rådgivning om kompenserende foranstaltninger, herunder hjælpemidler, har en meget stor variationsbredde. Det skyldes at forskellige øjensygdommes fremtræden kan fordre vidt forskellige former for kompensation.

Det gennemsnitlige antal børn udgør 0,36 promille af befolkningsgrundlaget, hvilket svarer nogenlunde til det gennemsnit, som Synsregistret har beregnet i årsopgørelsen 2003 (0,40).

Det betyder, at en kommune med eksempelvis 30.000 indbyggere kan forvente, at der vil være 12 børn med nedsat syn. 7 af disse vil være børn med yderligere funktionsnedsættelser. I hele amtet vil der være en håndfuld børn, som er i en situation, hvor de er nødt til at anvende elektronisk læseapparat (CCTV) for at kunne læse. Kun et enkelt eller to børn i amtet vil være punktlæsere (aktuelt er der 2).

Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med ændringerne i lov om specialundervisning i folkeskolen (lov 485), et fireårigt projekt, der skulle højne kvaliteten i specialundervisning. Det såkaldte KVIS program. KVIS-programmet og virkningerne af lov 485 er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

I konklusionen (her refereret som sammendrag på KVIS hjemmesiden) siges det blandt andet:

"Adgang til ekspertviden.

Det er vigtigt, at der for alle involverede parter er let adgang til nødvendig ekspertviden. Dette gælder ikke mindst for skoler og kommuner, når de skal løse nye, komplekse opgaver i de nære undervisningsmiljøer. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på nye, nødvendige kompetencer hos PPR-rådgiverne og andre specialiserede, pædagogiske vejledningsinstanser, der kan være med til at fremme en rummelig folkeskole."

Netop rummeligheden er sat på folkeskolernes dagsorden. Det er imidlertid en meget stor opgave for lærerne og ledelsen af skolerne, at skabe inkluderede skoleforløb. En af forudsætningerne for at nærme sig en rummelig skole er blandt andet at blive i stand til at flytte fokus fra elevens mangler og evt. handicap, mod de vanskeligheder, som eleven møder i skolesystemet, som årsag til ikke at kunne deltage på egne betingelser i undervisningen. Synskonsulenterne er i stor udstrækning på observation i klassemiljøerne og rådgiver ud fra såvel uddannelsesmæssig baggrund, som ud fra konkrete, aktuelle og lokale forhold. Synskonsulenterne er særdeles opmærksomme på, at rummelighed i klassen er en meget vigtig faktor for synshæmmede børns sociale integration. Det betyder, at der, udover den nødvendige, kompensatoriske indsats, der ydes overfor det enkelte barn med nedsat synsfunktion (hjælpemidler, særlige metodikker, særlige materialer), er stor opmærksomhed rettet mod klassens rummelighed, ja skolens rummelighed.

Denne opmærksomhed afspejler sig blandt andet i en række projekter under arbejdstitlen, 'Social kompetence', som er iværksat af synskonsulenterne og de landsdækkende institutter.

Synscentralen har taget initiativ til gennemførelse af en retrospektiv undersøgelse af en blind elevs 9-årige skoleforløb. Dette vellykkede skoleforløb, er dokumenteret med henblik på at kvalificere konsulentarbejdet, samt at pege på et godt eksempel på et inkluderende skoleforløb og dermed virke som inspiration i arbejdet med blinde børns sociale integration. Undersøgelsens rapport er under udarbejdelse og forventes udgivet medio marts 2005. Rapporten følges op af en konference den 27. April.

Selv om der ses et vist mønster i omfanget af henvendelser hen over året, som eksempelvis en generelt lidt lavere tilgang midt på sommeren og en stigning i efterårsmånederne, så er der samtidig en vis uforudsigelighed i mønsteret. Således skete der i juni 2004 en uventet stigning i antallet af henvendelser. Uforudsigeligheden er medvirkende til, at Synscentralen ikke på noget tidspunkt af året er lukket.

Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed.

Der er en markant stigning i henvendelser.

Antallet af henvendelser fra øjenlæge er stabilt.

Stigningen fordeler sig på henvendelser fra optikere, pårørende og personen selv.

Stigningen i henvendelser fra optikere skyldes oparbejdelsen af et tæt formaliseret samarbejde med 17 optikere i amtet.

Andelen af henvendelser, fra personer der i forvejen er kendte af Synscentralen, er igen steget.

Genhenvendelser er som regel udtryk for, at synet er blevet ringere og nye hjælpemidler eller andre metodikker skal til.

Til sammenligning kan fra tidligere år anføres følgende andele af henvendelser fra kendte:

2003: 61,1 %

2002: 55,5 %

1999: 50,0 %

1993: 48,7 %

I 1998 begyndte antallet af henvendelser at stige - dette var samtidig med at Serviceloven flyttede bevillingskompetancen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Efter et fald i 2002 er antallet igen stigende.

Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats.

Synskonsulenten har via sin uddannelse og erfaring viden om dette samt kendskab til, hvilke hjælpemidler, der er bedst egnede i hvert enkelt tilfælde.

Selv inden for samme øjenlidelse (f.eks. macula degeneration, som udgør mere end halvdelen af henvendelserne til Synscentralen) vil der være individuelle forskelle (forskellig grad af synsnedsættelse, kontrastfølsomhed, lysfølsomhed etc.)

Erfaringerne viser, at der ikke kan drages en klar sammenhæng mellem graden af nedsat syn og den oplevelse den enkelte har af betydningen heraf: En person med et betydeligt synstab oplever i nogle tilfælde funktionsnedsættelsen mindre indgribende end en person med et mindre synstab. Brugerens egen oplevelse af synstabets indgriben i livsomstændighederne er derfor et vigtigt grundlag for konsulentens arbejde.

Der er ikke opgjort fordeling på visus i 1994 og 1995

Der er siden 1998 sket et konstant fald i %-andelen af henvendelser fra personer der ser 6/60 eller dårligere. Dette skal selvfølgelig ses i sammenhæng med at det samlede antal henvendelser er steget. Det absolutte antal henvendelser for visus-gruppen ligger nogenlunde konstant på ca. 300 pr. år.

Det betyder så til gengæld, at det er i gruppen, der ser bedre end 6/60, at der har været en stadig stigende efterspørgsel af Synscentralens tilbud.

Fordelingen for alle personer, der er kendt af Synscentralen er: 37,6 % ser 6/60 eller derunder og 62,4 % ser bedre end 6/60. (pr. 31.12.2004).

MD, Degeneratio Maculae Senilis = aldersbetinget nethindedegeneration af nethindens gule plet.

CA, Cataracta = grå stær

GL, Glaucoma = grøn stær

DM, Diabetes Mellitus = sukkersyge

EX, Excessiva Myopia = stærkt nærsynethed

RP, Retinitis Pigmentosa = arveligt betinget nethindedegeneration

ATR, Atrofia N. Optici = svind af synsnerven

Anden, dækker en lang række øjensygdomme, som er sjældne.

Optællingen er foretaget på henvendelser.

Ved en henvendelse forstås oprettelse af en sag. Henlæggelse foretages, når forløbet er afsluttet. Nogle forløb kan vare få timer, andre kan strække sig over flere år med løbende assistancer. Eksempelvis har der fra tid til anden været ydet støtte til en stærkt svagsynet person og dennes arbejdsplads i forbindelse med fastholdelse af personen i erhverv på almindelige vilkår i 28 år.

Begrundelsen for til stadighed at foretage optællinger på henvendelser skyldes vores ønske om fokusering på forløbene.

Når fordeling af visus og diagnose i dette skema er foretaget på henvendelser,

vil der være afvigelse i forhold til en tilsvarende opgørelse foretaget på Cpr.- antal.

954 henvendelser fordelte sig på 793 blinde og svagsynede personer.

Forskellen, de 161 henvendelser, var genhenvendelser efter allerede afsluttede forløb i 2004.

Tidligere eftertjek har vist, at genhenvendelser er repræsentative med hensyn til diagnose og visus. Derfor er der af tidsmæssige årsager ikke udarbejdet en lignende opgørelse foretaget på Cpr.- antal.