Synscentralen Storstrøms Amt

 Årsrapport 2003

Synscentralen i Storstrøms amt blev etableret som landets første i 1982 og råder derfor over statistisk materiale over de forgangne 22 år, hvor der har været stedse tilpasninger i forhold til efterspørgsler og  lovgivninger. I dag spænder tilbuddet over næsten alle specifikke fagområder indenfor 3 lovgivninger på synsområdet og er skræddersyet til amtet:

( Citat ): Lovgivning i forhold til specialrådgivningen på synsområdet­

Arbejdsdelingen mellem kommuner og amter vedrørende rådgivningen, herunder specialrådgivningen på synsområdet, følger de generelle principper for opgavefordelingen mellem amter og kommuner. Ifølge nærhedsprincippet er det kommunen, der yder rådgivningen i forhold til de enkelte borgere, herunder ansvaret for at inddrage øvrig ekspertise. Amterne indgår her med faglig viden, såfremt der er behov for rådgivning, der rækker videre end det specialiseringsniveau, som typisk forefindes i den enkelte kommune.

Amterne er således forpligtet til at yde specialiseret rådgivning til kommuner og borgeren og i specielle tilfælde selv påtage sig rådgivningsarbejdet.

Amternes specialrådgivning dækker rådgivning fra både social‑, undervisnings og sundhedssektorerne i forhold til børne‑, unge‑ og voksenområdet.

Specialrådgivningen i amterne er hjemlet dels i Lov om social service og dels i Lov om folkeskolen og Lov om specialundervisning for voksne. Desuden er der berøringsflader til sundhedsområdet.

( Udviklingscenter for Specialrådgivning, November 2000 )

Et afgørende punkt i udviklingen var indførelse af Lov om social service i 1998.

Hermed fuldførtes grundlaget for Synscentralen som et ressource- og videnscenter,

hvor lovgivningerne på synsområdet samlet set kom til at gå op i en højere enhed.

Fra et oplæg til denne lovgivning citeres:

Med henblik på en opprioritering af indsatsen over for mennesker med medicinsk definerede, varige øjenlidelser og svagsynede anbefales det, at der etableres synscentraler i amtskommunalt regi, som råder over såvel øjenlægelig som optisk og pædagogisk-ergonomisk fagkundskab. Ud fra en vurdering af svenske erfaringer vil et optimalt regionalt tilbud på dette område forudsætte et befolkningsgrundlag på 300 - 500.000 mennesker. Omsat til danske forhold kunne dette pege i retning af, at der ikke nødvendigvis skal oprettes en synscentral i hvert amt.

( Delrapport om hjælpemidler, januar 1996, Socialministeriet J. nr.: 0402 - 134 ).

Hvor Strukturkommissionens rapport nu foreligger i skrivende stund,

understreges vigtigheden af de lovgivningsmæssige fundamenter og en befolkningsmæssig bæredygtighed.

Peter Lebech

Forstander

Tabel 1 Demografi:  Opgørelsen bygger på registrerede blinde og svagsynede.

Tabel 2

Synscentralens udvikling.

Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser.

*) Den forholdsvise store tilbagegang fra 2000 til 2001 skyldes dødsfald, fraflytning fra amtet, samt overgang til skole.

**) I 2001: Mindst halvdelen får bistand fra SC

***) Tallet i 85 er fra 86

x) tallet er ikke opgjort.

Tabel 3

Henvendelser i 2003 fordelt på alder

Bemærkning: henvendelserne er alene opgjort på de ydelser der er leveret direkte af Synscentralen. Således er ansøgninger om proteser og fra eksterne optikere ikke medregnet. Næsten halvdelen af henvendelserne kommer fra personer ældre end 80 år. I relation til lov om specialundervisning for voksne vil denne gruppes fokus være livskvalitet frem for at sigte på uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.

Tabel 4

Udviklingen i Synscentralens kendskab til blinde og svagsynede i amtet.

Bemærkning: Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2617 personer i 2003. Synscentralen har pr. 31.12.03 kendskab til 2209 blinde og svagsynede personer = 84,4% den potentielle målgruppe.

Børneområdet

- - - personer under 18 år

Folkeskoleloven og blinde og svagsynede børn og unge:

Ved ophævelse af “ Blindeloven “ i forbindelse med Særforsorgens udlægning blev der i 1980 foretaget en udlægning  fra stat til amter ( Refsnæsskolen, Statens kostskole for blinde og svagsynede samt Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup ), samtidig med, at landsdækkende tilbud til blinde og svagsynede blev fastholdt.

Synscentralen har opgaveløsninger i forhold til Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til blinde og svagsynede børn, der er lovpligtigt registreret  i Synsregisteret på Statens Øjenklinik.

De fleste børn er integreret i Folkeskolen. En synskonsulent fra Synscentralen sikrer specialrådgivning, herunder kursus- og uddannelsestilbud til elev og lærere m.fl.

Udlægning af rådgivningen hviler på forpligtende landsdækkende netværk for amternes synskonsulenter på de respektive områder.

Tabel 5
Antallet af børn i vejledning fordelt på alder og funktionsgruppe. Aldersberegningen er opgjort pr. 1.1.03.

Pr. 1. Januar 2004 har amtet overtaget vejledningen af den del af småbørnsgruppen, som alene har synsnedsættelse. Denne vejledning kom tidligere fra Synscenter Refsnæs.

Børn i gruppen “flerhandikappede” er børn, som ud over det nedsatte syn har andet / andre funktionsnedsættelser. Gruppen af børn med flere handikap er større end gruppen af børn, der alene har nedsat syn. Det er en generel tendens, der ses i hele landet og i Norden, for den sags skyld. De fleste af børnene i gruppen af flerhandikappede går i skole i centerskolerne, centerklasserækker eller specialklasser.

Antallet af børn i rådgivning er steget i forhold til forrige års opgørelse. Opgørelsen viser ikke omfanget af det udførte arbejde. Således har der i 03 været flere skoleflytninger, som involverede omfattende efteruddannelser af lærere, iværksættelse af støtte og hjælpemiddel-foranstaltninger. Et barn har på grund af stærkt svundet syn måttet skifte læsemedie midt i skoleforløbet (6. Klasse) fra at læse med elektronisk læseapparat til at skulle lære sig punktskrift. En omfattende opgave med det læsebehov der er i folkeskolens ældste klasser.

Tabel 6

Antallet af børn kendt af Synscentralen fordelt på alder.

Tabel 7

Antal fordelt på køn.

Der er foretaget en opdeling mellem børn, der alene har nedsat synsfunktion, og de, der udover synsnedsættelsen, har andre funktionsnedsættelser.

Tabel 8

Antallet af børn i vejledning fordelt på visus (synsstyrke).

Visusgruppen fra “minus lyssans” til 2/60 udgør 12,2 %, hvilket tal passer rimelig godt overens med en svensk undersøgelse (Ulla Ek, Den förändrade populasjonen av synskadade barn. Synspunkt 2/2003, s. 4) som fandt at gruppen af børn med syn under 3/60 lå på 10%.

I alt udgør gruppen af socialt blinde (6/60 og derunder ) ca. en tredjedel af de børn, som Synscentralen har kendskab til.

 Udgangspunktet for den vejledning, som Synscentralen yder børnegruppen, er registrering i Synsregistret. Til dette register er der anmeldelsespligt når en offentlig myndighed møder et barn med nedsat syn, svarende til en synsbrøk på 6/18 samt visse grader af indskrænket synsfelt. I stigende grad er der dog rettet opmærksomhed mod det forhold, at udmålingen af synsskarpheden (synsstyrken) alene som parameter for nedsat synsfunktion ikke er tilstrækkelig, idet forhold som nedsat kontrastfølsomhed, cerebralt betingede malfunktioner og vanskeligheder med synsperception spiller en væsentlig rolle (Ulla Ek, ibid).

Tabel 9. Antallet af børn i vejledning fordelt på diagnosegrupper.

Gruppen af “andet” er forholdsvis høj og det skyldes, at diagnosegrupperingen ikke er indrettet specielt til børnegruppen. Børneområdet opererer med flere forskellige, men mindre omfattende, diagnoser. Gruppen af børn, hvis nedsatte synsfunktion skyldes cerebrale skader er registreret under betegnelsen Amblyopia Cerebralis. Denne betegnelse svarer til den nu mere anvendte: CVI (cerebral visual impairment, som er hjernebetinget synsnedsættelse). Der vil være nogle børn, der står opført med en anden synsdiagnose (f.eks. nystagmus), som har CVI som en væsentlig del af synsnedsættelsen. I opgørelsen fra Synsregistret 2002 udgør denne gruppe da også 28% af nyanmeldte. 

Der ses en tendens til, at en stadig større del af børnegruppen har cerebrale skader som væsentlig årsag til deres nedsatte synsfunktion.

Tabel 10. Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner.

Det gennemsnitlige antal børn udgør 0,4 promille af befolkningsgrundlaget, hvilket svarer ganske præcist til det gennemsnit, som Synsregistret har beregnet i årsopgørelsen 2002.

Tabel 11. Antal børn der er registreret som modtagende undervisning efter folkeskolelovens §20 stk. 2 (vidtgående specialundervisning). 

Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med ændringerne i lov om specialundervisning i folkeskolen (lov 485), et fireårigt projekt, der skulle højne kvaliteten i specialundervisning. Det såkaldte KVIS program. KVIS-programmet og virkningerne af lov 485 er netop blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

I konklusionen (her refereret som sammendrag på KVIS hjemmesiden) siges det blandt andet:

"Adgang til ekspertviden.

Det er vigtigt, at der for alle involverede parter er let adgang til nødvendig ekspertviden. Dette gælder ikke mindst for skoler og kommuner, når de skal løse nye, komplekse opgaver i de nære undervisningsmiljøer. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på nye, nødvendige kompetencer hos PPR-rådgiverne og andre specialiserede, pædagogiske vejledningsinstanser, (min fremhævning) der kan være med til at fremme en rummelig folkeskole.”

Synskonsulenterne er i stor udstrækning på observation i klassemiljøerne og rådgiver ud fra såvel uddannelsesmæssig baggrund, som ud fra konkrete, aktuelle og lokale forhold. Synskonsulenterne er særdeles opmærksomme på, at rummelighed i klassen er en meget vigtig faktor for synshæmmede børns sociale integration. Det betyder at der, udover den indsats, der ydes overfor det enkelte barn med nedsat synsfunktion (hjælpemidler, særlige metodikker, særlige materialer), er stor opmærksomhed rettet mod klassens rummelighed, ja skolens rummelighed.

Denne opmærksomhed afspejler sig blandt andet i en række projekter under arbejdstitlen, 'Social kompetence', som er iværksat af synskonsulenterne og de landsdækkende institutter. Nærmere herom kan læses på Synscentralens hjemmeside ( )

Voksenområdet

- - - personer over 17 år

Undervisning og rådgivning gennemføres i langt overvejende grad som individuel undervisning, dels på Synscentralen dels i hjemmet.

Langt de fleste blinde personer har en lille synsrest.

Der er et væld af øjendiagnoser og synsstyrker og komplikationerne er forskellige fra person til person.

Undervisningen omfatter adskillige discipliner.

 Synscentralen afholder informative arrangementer, hvor blinde og svagsynede kan træffe andre deltagere med synsnedsættelse og i mindre grupper få lejlighed til at drøfte synsnedsættelsens betydning - praktiske problemer, usikkerhed, bekymringer og andre følgevirkninger.

I november 2003 har der således været gennemført “ tirsdagstræf “ for de brugere, der har haft foretaget en førstegangshenvendelse indenfor de seneste 2 år samt eventuelle pårørende.

Formålet med disse træf har været:

1.  At informere om de almindeligste øjensygdomme og om Synscentralens tilbud, herunder undervisning og afprøvning af hjælpemidler.

2.  At deltagerne i samværet med andre synshandicappede får mulighed for at møde lige stillede, og at de inspireres og oplever, hvordan andre med lignende problemer håndterer disse.

Efter den informative del af arrangementet blev der gennemført erfaringsudveksling i mindre grupper under ledelse af en synskonsulent.

Heraf fremgik det, at der var interesse for gennemførelse af et pårørendekursus på Synscentralen.

Vores formål blev i høj grad opfyldt.

Deltagerne gav udtryk for stor tilfredshed med træffene, som de fandt særdeles udbytterige.

Dette understreger behovet for at gøre disse træf til en årligt tilbagevendende tradition i f. eks november måned.

Hvis vi vælger at afholde disse træf hvert år, vil der sandsynligvis kun være behov for to træf om året.

Ligeledes er der i 2003 afholdt “infodag” for kommunernes visitatorer samt ergoterapeuter på ældreområdet. Formålet med “infodagen” har været at informere om Synscentralens tilbud, og at styrke samarbejdet med vore kommunale samarbejdspartnere.

Vi har efterfølgende på Synscentralen modtaget flere og mere præcise henvendelser fra kommunerne.

Tabel 12.

Henvendelser fordelt på måneder (personer over 17 år) 

Bemærkning: Tilgangen pr. måned kan ikke forudsiges. Der er dog tendens til en mindre tilgang i sommerperioden, men tydelig lav er den ikke. Synscentralen er åben hele året.

Tabel 13

Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år).

Tabel 14

Fordeling af henvendelser kvinder/mænd og kendte/nye (personer over 17 år).

Tabel 15

Antal henvendelser pr år (personer over 17 år).

Bemærkning: Efter stigningen i fra 1997 ser det ud til, at henvendelserne har lejret sig i et niveau omkring 800 +/- 50 gennem de seneste 4 år.

Tabel 16

Fordeling af henvendelser på kommuner (personer over 17 år)

Bemærkning: opgørelsen bygger på registrerede blinde og svagsynede. 

Tabel 17

Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år)

Tabel 18

Fordeling af henvendelser på synstyrker (visus) (personer over 17 år).

Bemærkning: Antallet af personer i blindegruppen (6/60 og derunder) var i

2003: 32,27 %

2002: 33,17 %

1999: 45,61 %

1993: 42,79%

Gruppen af personer med visus > 6/18 er reduceret fra 1993 og til 2003. Det kan tages som udtryk for, at den stramme visitation efter reglerne fra synsregisteret også praktiseres indenfor lov om specialundervisning for voksne.

Dog ser vi den samme tendens som på børneområdet, at udmåling af synsskarpheden alene som parameter for nedsat synsfunktion ikke er tilstrækkelig.

Tabel 19

Diagnose og visusfordeling: (personer over 17 år)

MD, Degeneratio Maculae Senilis   = aldersbetinget nethindedegeneration af nethindens gule plet.

CA, Cataracta = grå stær

GL, Glaucoma = grøn stær

DM, Diabetes Mellitus = sukkersyge

EX, Excessiva Myopia = stærkt nærsynethed

RP, Retinitis Pigmentosa = arveligt betinget nethindedegeneration

ATR, Atrofia N. Optici = svind af synsnerven

Anden, dækker en lang række øjensygdomme, som er sjældne.

Kommunikation og læsning.

Tabel 20 Edb-assistancer (personer over 17 år).

*) Braille Lite er et punktnotationsapparat specielt udviklet til brug for personer der er blinde og punktlæsere. Den kan opfattes som en bærbar computer og har indbygget talesyntese og læselinie med punktskrift.

Af de 88 personer er 16 nye i edb-sammenhæng, resten er kendte. 60 af disse henvendte sig også i 2002. Af kendte IT-brugere er der i perioden 3 døde/fraflyttet amtet.

Stigningen i antal henvendelser giver selvfølgelig også stigning antal undervisningssager og ligeledes i øvrig assistance.

Antallet af henvendelser fra brugere med skærmlæser er til gengæld næsten konstant, men det skyldes (igen) at flere i visusgruppen “under eller lig 1/60” har valgt at benytte forstørrelse med talestøtte.

Tabel 21 (personer over 17 år).

Antal udlånte CCTV fordelt på visusgrupper (optælling foretaget på henlagte sager).

Bemærkning: CCTV betyder lukket tv-system og er et elektron optisk læseapparat, som kan forstørre tekst og billeder op på en tv-skærm op til 35 gange.

Samlet er der sket en stigning i udlån af CCTV.

*** I Årsrapport 2002 stod hhv 63 og 14 - disse tal var ikke korrekte !!!

Tabel 22 (personer over 17 år).

Læsning med hjælpemidler

Bemærkning: Af 287 borgere, der ønskede hjælp til generhvervelse af læsemuligheder, lykkedes det for de 268 atter at kunne læse avistekst. 24 personer opnåede mærkbar forbedring, men kom ikke til at læse avistekst.

Døvblinde

Definition:En person er døvblind, når han har en alvorlig grad af kombineret syns- og høreskade. En del døvblinde er helt døve og blinde. Andre har både syns- og hørerester. (Nordisk definition)

Konsekvenserne af kombinationen medfører en karakteristisk funktionsnedsættelse, som kendetegnes ved følgende kriterier:

Problemer i forhold til: 

·      socialt samspil og kommunikation

·      orientering i omgivelserne

·      informationstilegnelse

Det har betydning for den generelle udvikling, om døvblindheden er indtrådt før eller efter, at sproget er udviklet. Mennesker der er blevet døvblinde på et før- sprogligt udviklingstrin, dvs. op til 18 mdrs. udviklingsalder, er at betragte som døvblindfødte, selvom døvblindheden ikke er til stede ved fødslen.

Synscentralen har ansat nøgleperson til at varetage koordination i amtet i forbindelse med arbejdet med døvblindblevne. Konsulenten er uddannet ved nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD). NUD er et fælles nordisk ressourcecenter for personale, der arbejder med døvblinde mennesker. 

Synscentralen har samarbejde med høreafdelingen på Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved omkring mennesker med dobbelt sansetab i form af høre - og synsnedsættelse.

Synscentralen deltager i det landsdækkende faglige netværk vedrørende Døvblindblevne.

I 2003 har Synscentralen arrangeret besøg af Døvblindekonsulent, der har besøgt Synscentralen for at orientere synskonsulenterne om sit arbejde og har deltaget ved møde på Synscentralen med kommunernes forebyggelseskonsulenter.

I 2003 afsluttes kortlægning af døvblindfødte i amtet. Som opfølgning på denne, afholdes der primo 2004 på Synscentralen og med Videncenter for Døvblindfødte som arrangør, et to-dages kursus for døvblindemedarbejdere i Storstrøms og Vestsjællands amter.

Med den nordiske definition som grundlag skulle der være 1200 mennesker her i landet, der er døvblinde. Dette tæller 0,022 % af befolkningen, hvilket svarer til, at der her i Storstrøms Amt skulle være 60 personer, der er døvblinde.

Ud fra den brede nordiske definition er Synscentralen ikke i tvivl om dette antal. Imidlertid er det dog kun ganske få personer i denne gruppe der er helt døve og helt blinde.

Lov om social service

Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages af Synscentralen / amtet i henhold til Servicelovens §§ 97 og 98.

Bevilling af øjenproteser

Tabel 13

Stigningen i anvendelsen af akrylproteser er blandt andet sket på initiativ af Synscentralen. Akrylproteser har betydelig længere levetid end glasproteser. Acrylproteser har en holdbarhedsperiode mellem 5 - 10 år, i modsætning til glasproteser som udskiftes hver 1½ - 2 år.

Socialministeriet har ikke udarbejdet en tilsvarende tabel vedr.  IT til blinde og svagsynede  

Normering og regnskab

Normering:

1 forstander, ledelse, administration og ad.hoc.sager.

1 viceforstander/synskonsulent for skoleområdet

4 synskonsulenter for voksne,

1 synskonsulent for børn samt døvblinde børn og voksne

1 synskonsulent for IT-området, blinde

1 synskonsulent for IT-området, svagsynede

1 optometrist

1 øjenlægekonsulent (5½ time/uge)

1 fuldmægtig, administration, herunder behandling af proteseansøgninger

1 sekretærer - deltid 23 t. ugl., journal, styring af bookinger og hjælpemidler

1 sekretær, 21 t.ugl.: regnskab

1 servicemedarbejder, ansættelse på særlige vilkår: hjælpemidler og rep. af CCTVèr.

1 servicemedarbejder, ansættelse på særlige vilkår: Medieværksted / materialeproduktion m.v.

1 rengøringsassistent (30 timer/uge)

Regnskab i hele tusinde kr.:

Synscentralen        6.726

Tildelinger             2.720

Alt i alt                  9.446

Befolkning       261.697 personer