Amtslogo

 

 

Årsrapport 2002

 

 

 

 

 

Årstal

1975

1985

1995

1999

2000

2001

2002

Småbørn:

Spec. pæd. bistand, Synscentralen *)

0

12

23

20

26

12

15

Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen **)

8

8

14

9

10

13

10

Skolepligtige

35

43

39

57

69

67

69

Børn optaget på Refsnæsskolen

7

1

2

0

0

0

0

Voksne der har modtaget tilbud fra SC

Nyhenvendelser

0

216

216

338

x

358

338

Genhenvendelser

0

46

267

337

x

505

421

Samlet antal forløb ekskl. serviceloven

50

326

561

761

909

968

853

Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr-nr)

0

0

0

156

x)

427

477

Antal proteser

0

0

0

178

159

187

145

Samlet antal forløb inkl. serviceloven

50

326

561

1095

x

1572

1475

Samlet antal registreret ***)

50

864

2156

1909

x

2115

2143

Antal afviste

-

-

-

114

x

139

56

Tabel 1

Synscentralens udvikling.

Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser.

*) Den forholdsvise store tilbagegang fra 2000 til 2001 skyldes dødsfald, fraflytning fra amtet, samt overgang til skole.

**) I 2001: Mindst halvdelen får bistand fra SC

***) Tallet i 85 er fra 86

x) tallet er ikke opgjort.

 

 

Graf over udviklingen i kendte synshandicappede i forhold til befolkningstallet

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 2

Udviklingen i Synscentralens kendskab til blinde og svagsynede i amtet.

Bemærkning: Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2606 personer i 2002. Synscentralen har pr. 31.12.02 kendskab til 2143 blinde og svagsynede personer = 82,2% den potentielle målgruppe.

 

 

Graf der viser antallet af henvendelser pr. måned i årene 1998 - 2002

Tabel 3.

Henvendelser fordelt på måneder (personer over 17 år)

Bemærkning: Tilgangen pr. måned kan ikke forudsiges. Der er dog tendens til en mindre tilgang i sommerperioden, men tydelig lav er den ikke. Synscentralen er åben hele året.

Tilgangen i januar 2000 skyldes udsendelse af 1800 breve om erindring af hjælpemidler. Tilgangen i nov. 2001 skyldes invitation til træf på Synscentralen, hvor xxxx antal personer deltog.

 

 

Henvendelser

Antal

%

0 - 6 år

25

2,93

7 - 17 år

69

8,09

18 - 29 år

13

1,52

30 - 59 år

92

10,79

60 - 79 år

248

29,07

80 - 89 år

315

36,93

90 år og op

91

10,67

I alt

853

100,00

Tabel 4

Henvendelser i 2002 fordelt på alder

Bemærkning: henvendelserne er alene opgjort på de ydelser der er leveret direkte af Synscentralen. Således er ansøgninger om proteser og fra eksterne optikere ikke medregnet. Næsten halvdelen af henvendelserne kommer fra personer ældre end 80 år. I relation til lov om specialundervisning for voksne vil denne gruppes fokus være livskvalitet frem for at sigte på uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.

 

 

Henvendelse ved

 

1999

 

 

2002

Antal

%

Antal

%

Øjenlæge

190

28,15

178

23,45

Selv

187

27,70

210

27,67

Socialforvaltningen

125

18,52

115

15,15

Klientens familie

62

9,19

74

9,75

Dansk Blindesamfund

31

4,59

16

2,11

Optiker

26

3,85

103

13,57

Blindekonsulent

20

2,96

16

2,11

Blindeinstituttet

4

0,59

7

0,92

Refsnæsskolen

1

0,15

3

0,40

Reference

1

0,15

0

0,00

Andre

28

4,15

37

4,87

I alt

675

100,00

759

100,00

Tabel 5

Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år).

Bemærkning: Der er sket en klar forøgelse i antallet af henvisninger fra optikerne. Det skyldes givetvis det gode og rutinerede samarbejde, der er opstået mellem Synscentralen og amtets optikere.

 

 

 

Kvinder

 

Mænd

 

Samlet population

2002

1999

1993

Antal

%

Antal

%

Antal

%

%

%

Kendte

295

38,87

126

16,60

421

55,47

49,93

48,73

Nye

223

29,38

115

15,15

338

44,53

50,07

51,27

I alt

518

68,25

241

31,75

759

100,00

100,00

100,00

Tabel 6

Fordeling af henvendelser kvinder/mænd og kendte/nye (personer over 17 år).

Bemærkning: Der ses tendens til en lille stigning i antallet af henvendelse fra personer, som i forvejen kender Synscentralen. Genhenvendelser er som regel udtryk for, at synet er blevet ringere og nye hjælpemidler eller andre metodikker skal til.

 

 

Graf over antallet af henvendelser pr. år

Tabel 7

Antal henvendelser pr år (personer over 17 år).

Bemærkning: "puklen" mellem 1999 og 2002 er givetvis opstået som følge af nogle særlige initiativer i 2000 og 2001. Overgangen til behandling af sager jf. serviceloven i 1998 gav en voldsom stigning, hvor følgevirkningen også må forventes at flade ud.

 

 

Nord for strømmen

 

 

 

Syd for strømmen

 

 

Kommune

Antal

%

Kommune

Antal

%

Fakse

33

4,35

Holeby

7

0,92

Fladså

14

1,84

Højreby

15

1,98

Holmegård

6

0,79

Maribo

45

5,93

Langebæk

9

1,19

Nakskov

77

10,14

Møn

60

7,91

Nykøbing F.

96

12,65

Næstved

131

17,26

Nysted

11

1,45

Præstø

30

3,95

Nørre Alslev

15

1,98

Rønnede

8

1,05

Ravnsborg

14

1,84

Stevns

27

3,56

Rudbjerg

11

1,45

Suså

19

2,50

Rødby

22

2,90

Vordingborg

54

7,11

Sakskøbing

23

3,03

Stubbekøbing

22

2,90

Sydfalster

10

1,32

I alt

391

51,52

I alt

368

48,48

I alt i amtet

759

100,00

Tabel 8

Fordeling af henvendelser på kommuner (personer over 17 år)

Bemærkning: opgørelsen bygger på registrerede blinde og svagsynede.

 

 

Kommune

Befolknings-antal

Antal reg. synshæmmede

Synshæmmede: %-del af befolkning

65 år og derover: %-del af befolkning

Fakse

12418

97

0,78%

16,19%

Fladså

7405

47

0,63%

13,81%

Holeby

4148

35

0,84%

18,68%

Holmegård

7006

31

0,44%

12,90%

Højreby

4193

30

0,72%

18,34%

Langebæk

6264

45

0,72%

17,07%

Maribo

11078

135

1,22%

20,68%

Møn

11720

108

0,92%

21,10%

Nakskov

15207

168

1,10%

20,46%

Nykøbing F.

25534

243

0,95%

18,64%

Nysted

5519

38

0,69%

19,44%

Næstved

47092

375

0,80%

15,83%

Nørre Alslev

9592

73

0,76%

19,07%

Præstø

7453

66

0,89%

18,61%

Ravnsborg

5664

51

0,90%

22,93%

Rudbjerg

3576

22

0,62%

20,22%

Rødby

6793

73

1,07%

19,52%

Rønnede

6954

33

0,47%

13,42%

Sakskøbing

9375

88

0,94%

20,26%

Stevns

11205

79

0,71%

16,51%

Stubbekøbing

6868

57

0,83%

20,53%

Suså

8185

42

0,51%

14,16%

Sydfalster

7026

46

0,65%

19,95%

Vordingborg

20323

161

0,79%

16,38%

Storstrøms Amt

260598

2143

0,82%

17,75%

Tabel 9

Demografi (personer over 17 år)

Bemærkning: opgørelsen bygger på registrerede blinde og svagsynede.

 

 

Diagnose

Antal

% af alle

%

Degeneratio Maculae Senilis

336

44,27

54,63

Diabetes Mellitus

43

5,67

6,99

Glaucoma

35

4,61

5,69

Cataracta

27

3,56

4,39

Myopia

13

1,71

2,11

Atrofia N. Optici

11

1,45

1,79

Retinitis Pigmentosa

8

1,05

1,30

Amotio Retinae

6

0,79

0,98

Dystrofia Maculae Juvenilis

6

0,79

0,98

Hemianopsia

5

0,66

0,81

Nystagmus

5

0,66

0,81

Amblyopia Cerebralis

3

0,40

0,49

Amblyopia

3

0,40

0,49

Keratitis

2

0,26

0,33

Uveitis

2

0,26

0,33

ROP

1

0,13

0,16

Andet

73

9,62

11,87

Uoplyst

36

4,74

5,85

Afventer

144

18,97

I alt

759

100,00

I alt ecxl. afventer diagnose

615

100,00

Tabel 10

Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år)

Bemærkning: Den procentuelle del af personer med MD var i 1993 63,12% og i 1999 57,97% og med 51,06% i 2002 ses en tendens til, at MD’s dominerende andel af diagnosegruppen mindskes. Den udgør dog stadig halvdelen af henvendelserne.

 

 

Visus

Antal

% af i alt

% 2002

% 1999

% 1993

-lys - 1/60

41

5,40

6,67

12,44

7,33

>1/60 - 3/60

43

5,67

6,99

12,28

12,53

> 3/60 -6/60

120

15,81

19,51

20,89

22,93

> 6/60 - 6/18

315

41,50

51,22

41,79

42,08

> 6/18

56

7,38

9,11

7,81

13,71

Uoplyst

40

5,27

6,50

4,78

1,42

Afventer

144

18.97

I alt

759

100,00

I alt ekskl. afventer

615

100,00

100,00

100,00

Tabel 11

Fordeling af henvendelser på synstyrker (visus) (personer over 17 år).

Bemærkning: Antallet af personer i blindegruppen (6/60 og derunder) var i

2002: 30,67 %

1999: 45,61 %

1993: 42,79%

Gruppen af personer med visus > 6/18 er reduceret fra 1993 og til 2002. Det kan tages som udtryk for, at den stramme visitation efter reglerne fra synsregisteret også praktiseres indenfor lov om specialundervisning for voksne.

 

 

Visus

MD

%

CA

%

GL

%

DM

%

EX

%

RP

%

ATR

%

Anden

%

Uopl

%

Afventer

%

Sum

%

-lys - 1/60

21

2,77

0

0,00

2

0,26

2

0,26

0

0,00

0

0,00

3

0,40

12

1,58

1

0,13

41

5,40

> 1/60 - 3/60

30

3,95

0

0,00

1

0,13

0

0,00

0

0,00

0

0,00

1

0,13

10

1,32

1

0,13

43

5,67

> 3/60 - 6/60

82

10,80

0

0,00

5

0,66

16

2,11

1

0,13

1

0,13

5

0,66

10

1,32

0

0,00

120

15,81

> 6/60 - 6/18

193

25,43

22

2,90

20

2,64

18

2,37

11

1,45

7

0,92

1

0,13

41

5,40

2

0,26

315

41,50

> 6/18

9

1,19

5

0,66

7

0,92

6

0,79

1

0,13

0

0,00

1

0,13

26

3,43

1

0,13

56

7,38

Uoplyst

1

0,13

0

0,00

0

0,00

1

0,13

0

0,00

0

0,00

0

0,00

7

0,92

31

4,08

40

5,27

Afventer

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

0

0,00

144

18,97

144

18,97

336

44,27

27

3,56

35

4,61

43

5,67

13

1,71

8

1,05

11

1,45

106

13,97

36

4,74

144

18,97

759

100,00

Tabel 12

Diagnose og visusfordeling: (personer over 17 år)

MD, Degeneratio Maculae Senilis = aldersbetinget nethindedegeneration af nethindens gule plet.

CA, Cataracta = grå stær

GL, Glaucoma = grøn stær

DM, Diabetes Mellitus = sukkersyge

EX, Excessiva Myopia = stærkt nærsynethed

RP, Retinitis Pigmentosa = arveligt betinget nethindedegeneration

ATR, Atrofie N. Optici = svind af synsnerven

Anden, dækker en lang række øjensygdomme, som er sjældne.

 

 

År

Glas

Akryl

I alt

Udgift

1999

172

1

173

321000

2000

154

5

159

292000

2001

146

31

177

385000

2002

123

22

145

339000

Tabel 13

Bevilling af øjenproteser

Stigningen i anvendelsen af akrylproteser er blandt andet sket på initiativ af Synscentralen. Akrylproteser har betydelig længere levetid end glasproteser. De første kan holde op mod 10 år, mens glasproteser forventes udskiftet for hvert 1½ år. Endvidere er det en fordel for nogle protesebærere, at akrylproteserne ikke er så kuldefølsomme, som glasproteser.

 

 

Kommunikation og læsning.

Edb-assistancer

 

Visus

gruppe

Kun skærmlæser

Skærmlæser og forstørrelse

Forstørrelse med talestøtte

Kun forstørrelse

Braille Lite *)

Bevilling i 2002

Ansøgning til kommune.

Undervisning

Reparation/ teknisk assistance

- lys - 1/60

20

1

0

4

13

12

0

20

14

>1/60 - 3/60

0

2

3

9

1

5

0

11

8

>3/60 - 6/60

0

2

2

11

1

7

1

11

4

>6/60 - 6/18

0

0

0

14

0

5

3

11

7

>6/18

0

0

0

2

0

1

0

2

0

uoplyst

0

0

0

1

0

1

0

1

0

Sum

20

5

5

41

15

31

4

56

33

I alt 71 personer har henvendt sig

Tabel 14 (personer over 17 år).

Edb-assistancer

*) Braille Lite er et punktnotationsapparat specielt udviklet til brug for personer der er blinde og punktlæsere. Den kan opfattes som en bærbar computer og har indbygget talesyntese og læselinie med punktskrift.

 

 

CCTV

1998

2002

Visusgruppe

Bevillinger

% af visusgruppen

Personer i gruppen

Bevillinger

% af visusgruppen

Personer i gruppen

1/60 - 3/60

21

14,48%

145

32

31,37%

102

>3/60 - <6/60

9

60,00%

15

7

26,92%

26

6/60

13

13,00%

100

22

18,80%

117

>6/60 - 6/30

1

1,28%

78

13

10,57%

123

>6/30 - 6/18

1

0,68%

148

3

1,20%

250

% i alt af alle henlagte

45

9,26%

486

77

12,46%

618

Tabel 15 (personer over 17 år).

Antal udlånte CCTV fordelt på visusgrupper (optælling foretaget på henlagte sager).

Bemærkning: CCTV betyder lukket tv-system og er et elektron optisk læseapparat, som kan forstørre tekst og billeder op på en tv-skærm op til 35 gange.

Samlet er der sket en stigning i udlån af CCTV.

Der ses en stigning i udlån til persongruppen med visus mellem 6/60 og 6/30. Forklaringerne kan være flere: udbredt kendskab til hjælpemidlet i brugergruppen, erfaring med at denne visusgruppe kan have stor nytte af at anvende cctv .En lige så markant stigning ses i gruppen fra 1/60 til 3/60.

 

 

Læsning og hjælpemiddel

CCTV (læseapparat)

alene

63

CCTV (læseapparat)

supplerende

14

Briller

58

Briller + håndholdt optik (lup)

8

Briller + påhæftningslup

1

Håndholdt (lup)

87

Håndholdt + påhæftningslup

3

Påhæftningslup

16

 

N8 i alt

250

Ikke N8

18

Antal borgere

268

Tabel 16 (personer over 17 år).

Læsning med hjælpemidler

Bemærkning: AF 268 borgere, der ønskede hjælp til generhvervelse af læsemuligheder, lykkedes det for de 250 atter at kunne læse avistekst. 18 personer opnåede mærkbar forbedring, men kom ikke til at læse avistekst.

 

 

Børneområdet

Der ydes vejledning, rådgivning og undervisning til i alt 94 børn og unge fra 0 t.o.m. 17 år.

Efter aftale vejledes 12 af disse fra Synscenter Refsnæs.

Foruden de 94 børn i vejledning er der:

Forældre til 2 børn registreret i Synsregisteret, som ikke ønsker vejledning.

1 barn bosat her i amtet vejledes af konsulenten fra Vestsjællands amt, fordi han går på Asgaardsskolen i Ringsted.

 

Fritidstilbud.

Det er fortsat Synscentralens oplevelse, at der mangler tilbud til de svagest fungerende børn når det drejer sig om fritid. Problemstillingen fremgår også af ovennævnte undersøgelse (Synscentralen 2000), hvor konklusionen blandt andet var:

"Den gruppe børn, der har flere funktionsnedsættelser skiller sig ud fra både gruppen af normaltseende, samt gruppen af børn, der alene har synsnedsættelse, idet de:

har færre fritidsinteresser/muligheder

får færre besøg af legekammerater

har færre besøg hos legekammerater"

Det er derfor Synscentralens opfattelse, at der bør arbejdes på at skabe fritidstilbud til netop denne gruppe af børn. Det drejer sig om såvel de yngre børn som om ungdomsgruppen. Det kan være i form af klubtilbud med leg og beskæftigelse. Især for de unges vedkommende er samvær en vigtig faktor - det kan være i form af udflugter, diskotek m.v.

Tilbud, der indeholder egnet beskæftigelse, leg og legetøj, er mangelfuldt når det drejer sig om børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Børnene har behov for inspiration og fornyelse og da særligt legetøj ofte er ganske dyrt, og kræver voksne som igangsættere, begrænses mulighederne for udviklende tilbud.

Disse muligheder kan understøttes, såfremt der oprettes et legetek, hvor forældre kan låne dyrt eller avanceret legetøj i nødvendige perioder og få vejledning.

 

Typiske sagsforløb

Børneområdet:

Der ydes undervisning, rådgivning og vejledning til barnet og dets institution, skole, forældre og involverede myndigheder. Sagerne er åbne og henlægges først når barnet flytter, udmeldes af Synsregisteret eller afgår.

Voksenområdet:

Der ydes undervisning, rådgivning og vejledning til den enkelte og dennes pårørende og andre offentlige instanser involveret i sagen. Ved henvendelse til Synscentralen indhentes øjenoplysninger (som grundlag for visitation), hvorefter personen indkaldes til afprøvning for hjælpemidler og videre udredning med hensyn til den pædagogiske indsats. Når dette er tilendebragt henlægges sagen. Et tilsvarende forløb kan også iværksættes ved hjemmebesøg, eller hjemmebesøg sker som opfølgning på afprøvningen på Synscentralen.

IT-området:

Der ydes tilsvarende de øvrige områder undervisning, rådgivning og vejledning. Forløbet er som beskrevet under voksenområdet, men sagerne står åbne over længere perioder. Mange af sagerne er opfølgning på den optiske og pædagogiske udredning.

 

Særlige aktiviteter

Børneområdet.

I 2002 har Synscentralen haft en række aktiviteter for børn og unge, som har haft til hensigt, dels at lærer dem færdigheder på bestemte områder, dels som udvidet vejledning og dels at give børnene mulighed for at møde andre med synsproblemer og evt. danne netværk.

Kursus i 10-fingersystem på PC-tastatur. Brug af PC er almindeligt i skolerne i dag, og i mange tilfælde også et godt hjælpemiddel for blinde og stærkt svagsynede børn. Imidlertid er det kun de færreste skoler, der har 10-finger undervisning på læseplanen og netop for de svagsynede og blinde børn er det vigtigt at kunne skrive på tastaturet uden at skulle se på det samtidig og skifte fokus til skærmen for at kontrollere det skrevne. Synscentralen har derfor tilbudt kursusforløb til en række børn, hvor disse færdigheder ikke læres i skolen.

Computer-weekend (med indbudte fra Roskilde og Vestsjællands amter). Socialt arrangement, hvor børnene er sammen om computerspil, netsurfing, o.m.a. Populær aktivitet, som giver børnene kontakt med hinanden på tværs af de store afstande i amtet.

Tøse-gruppe (indbudt fra Roskilde amt). Teenage piger med nedsat syn har særlige problemstillinger forbundet til det at spejle sig i venindegrupper, påklædning, make up m.m.m. For at tage hånd om dette, har en række teenagepiger fra blandt andet Storstrøms Amt jævnligt mødtes i Roskilde til forskellige temaaftner og socialt samvær. Forløbet har været udbytterigt og er mundet ud i netværksdannelse for en del af pigerne.

Ungdomsgruppemøder på Synscentralen. Forskellige temaer har været emner til de to møder, der har været arrangeret: ud af skolen og hva’ så?, hvordan tackler man en skole, der ikke er beregnet til elever med synsnedsættelse? Forholdet til de seende kammerater. Socialt samvær, brug af IT-teknologi, madlavning m.m. Ungdomsgruppen ønsker flere møder af den type.

Vejledningsmøder med de unge med henblik på videre uddannelse og job. Synscentralen har anvendt programmet Spor og Maxi Due sammen en gruppe unge, der står over for at skulle vælge uddannelse efter folkeskoleforløbet.

Besøg på Eksperimentarium. Eksperimentariets muligheder for sjov og læring blev udnyttet.

Særligt tilrettelagt besøg på Snoezel-huset i Maribo for børn med flere handicaps og deres forældre.

I samarbejde med Specialskolen for Voksne og børne-IT konsulenten fra Blæsenborgskolen, har Synscentralen udbudt en kursusrække om kommunikationsmedier til børn med flere handicaps som overskrift. Kursusrækken måtte dubleres på grund af den store interesse.

Lærerkurser i samarbejde med andre amter i Østdanmark

 

Voksenområdet.

Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet. Dette er en kendsgerning, hvad enten det sker som barn, som ung, i erhvervsalderen eller, som det oftest er tilfældet, i en fremskreden alder.

Nogle færdigheder opgives, andre må læres på en ny måde.

Synscentralen tilbyder undervisning i sådanne færdigheder og rådgiver om synshjælpemidler.

Synscentralen afholder informative arrangementer, hvor blinde og svagsynede kan træffe andre deltagere med synsnedsættelse og i mindre grupper få lejlighed til at drøfte synsnedsættelsens betydning - praktiske problemer, usikkerhed, bekymringer og andre følgevirkninger.

En sådan erfaringsudveksling fører ofte til etablering af interessegrupper omkring bestemte temaer, f.eks.

Om synshjælpemidler

Læsetræning med lupbriller eller CCTV.

Lys og forstørrelse

Hobbyvirksomhed

Køkkenopgaver

Økonomi og rettigheder

At være ude blandt andre

Spil

m.v.

I 2002 har der således været gennemført " tirsdagskurser ", hvor indgangstemaet har været selvstændige aktiviteter i et køkken.

Tilsvarende har der været gennemført " torsdagskurser ",

hvor indgangstemaet har været hobby. Her har lærerne været udpeget blandt de brugere, som mestrer området og er kvalificeret.

Uanset temaet kan øvrige problemområder trænge sig på og blive taget op.

Samvær med andre blinde og svagsynede er en betydelig faktor ved sådanne kurser.

Enkelte, som oftest nyblinde, kan have så omfattende og komplicerede problemer, at Synscentralens undervisnings/ rådgivnings/ hjælpemiddelvejledende tilbud sammen med kommunale foranstalt-ninger må suppleres med kortere eller længere optagelse på Dansk Blindesamfunds kursuscenter i Fredericia eller på Instituttet for blinde og Svagsynede i Hellerup. Men det er naturligvis den synshæmmede medborger som i hvert enkelt tilfælde træffer sin egen beslutning om hvilke tilbud, som i den aktuelle situation foretrækkes ud fra en objektiv rådgivning.

IT-området.

Kursusforløb med internetundervisning for PC-brugere, der anvender skærmlæser og talesyntese.

Undervisning i 10-fingersystem i samarbejde med BOSA (Blindes oplysningsforbund).

 

Retur