Henvendelser vedr. børn og unge under 18 år om samme: 81

Sagsbehandlinger i medfør af Serviceloven, hvor der ikke oprettes undervisningssager: 161

Samlet antal henvendelser til Synscentralen i 1998: 824

Synsstyrke = visus angives ved en brøk.

Eksempel: 1/60 betyder, at hvad den normalt seende lige netop kan skelne i 60 m.’s afstand, kan den synshæmmede ikke skelne på en afstand større end 1 m. med bedst opnåelige brillekorrektion

Visus-grupperne inddeles i tre hovedkategorier:

1. Praktisk blindhed (ingen lyssans ® < 1/60)

2. Socialt blindhed (1/60 ® 6/60)

Vejledning omfatter børn og unge, som er tilmeldt Synsregisteret - men ikke høringssager.

Af ovenstående kurve fremgår det, at antallet af børn/unge alene med synshandicap er meget stabilt. Anderledes er det for børn og unge med flere handicap. Her er antallet stigende gennem hele perioden, dog størst i 1997 og 1998. En forklaring kan være en tidligere opsporing i form af tilbud om screening i specialbørnehaver og c - klasser. Dertil kommer det stigende fødselstal. Differencen mellem mono- og flerhandicappede i perioden 1994 - 1996 kan måske forklares ved fraflytning samt dødsfald. Det samlede antal tilmeldte børn/unge var i 1993 på 69, hvoraf 40 af børnene havde flere handicap. I 1998 er det samlede antal børn/unge på 81, og heraf har 52 børn/unge flere handicap. Alle er anmeldt Statens Øjenklinik (Synsregisteret)

Et synstab er ofte så gennemgribende et funktionstab, at det påvirker vitale dele af det pågældende menneskes tilværelse. For den store gruppe af mennesker bliver læsning, TV, færdsel, kommunikation, fritidsaktiviteter, almindelige dagligdags funktioner såsom madlavning, rengøring, personlig hygiejne vanskeliggjort.

Ved at undervise, rådgive og vejlede

    - i nye metoder og strategier til at klare dagligdags funktioner på en ny måde

    - i brugen af kompenserende hjælpemidler

    - om påvirkning af det omgivende miljø (teknisk og menneskeligt)

medvirker Synscentralen til, at reducere følgerne af funktionsnedsættelsen. Målinger af denne indsats er i det følgende gengivet i konklusioner på en række områder:

    - Kan vi hjælpe vore brugere til atter at læse og hvordan gør vi det?

    - Kan vi hjælpe dem til at blive mere selvstændigt mobile?

    - Til at klare flere dagligdags funktioner igen?

Henvendelserne til Synscentralen begrundes primært med:

    - Ønsket om atter at kunne læse 352 = 50 %

    - Ønsket om atter at kunne se TV 153 = 22 %

    - Andet 201 = 28 %

Det første, der forsøges, er en forbedring med de optiske muligheder: Bedre læsebrille, brug af håndholdt optik eller af læseapparat (CCTV). I mange tilfælde spiller tilstrækkeligt lys en afgørende rolle. Derfor afprøves lys i forbindelse med læsning altid.

Brug af båndoptager er også en del af læseberedskabet, idet lang tids læsning med stærk optik eller andre hjælpemidler kan være så anstrengende, at "læsning" med båndbøger kan være et supplement eller i nogle tilfælde, et alternativ.

De nævnte dele indeholder afprøvning af hjælpemidler, undervisning i brugen heraf og evt. i kompenserende læseteknikker. Samtidig eller efterfølgende følges der op med rådgivning og vejledning til pårørende, nærmiljøet eller andre i tilknytning til brugeren.

Særlige forhold gør sig gældende for de mennesker, hvis syn er så nedsat, at læsning af almindelig tekst ikke kan lade sig gøre. En del af disse mennesker læser derfor punktskrift, lige som båndlæsning spiller en stor rolle.

Af 168 borgere, der ikke kunne læse avisen ved henvendelse til Synscentralen, var 147 atter i stand til at læse avistekst efter afprøvning med optik. 16 opnåede en mærkbar forbedring, men kom ikke til at læse avistekst. 3 ønskede ikke at få forbedringen. 2 opnåede ingen forbedring

Den afprøvede optik fordeler sig i perioden således:

Briller: 50

CCTV: 23

Håndholdt: 74

Det har ikke været mulig at lave opfølgning på om den ordinerede optik efter en periode stadig anvendes, men alle personer til afprøvning får udtrykkeligt at vide, at de skal kontakte Synscentralen, hvis ikke løsningen virker. Endnu har ingen kontaktet Synscentralen desangående.

I alt er 45 borgere i 1998 hjulpet til at kunne læse avisen igen ved hjælp af CCTV (59 i 1997).

Lysfarve og belysningsstyrke

Gennem en periode har Synscentralen undersøgt brugernes præference for lysfarve (Kelvin), for at se om der var en sammenhæng mellem øjensygdom og præference for lysfarve. Af 174 adspurgte og afprøvede med både "rødt" og "blåt" lys, havde langt størstedelen præference for det røde lys (149 ud 174).

Til sammenligning kan det oplyses, at der ifølge dansk standards norm for arbejdspladser kræves 500 lux på arbejdspladser for visuelt krævende arbejde.

Det implikerer, ikke uventet, at mennesker med synstab generelt har behov for betydeligt mere lys end normalt seende.

Antallet af mennesker, der benytter sig af båndlæsning er højere end det angivne, men når det ikke er registreret skyldes det, at brugerorganisationen, Dansk Blindesamfund, afprøver og sørger for udlån af båndoptagere i større omfang. Dette udlån registreres ikke af Synscentralen.

Der er ofte tale om omfattende og specielt udstyr, der kræver megen undervisning for at kunne anvendes hensigtsmæssigt.

I perioden 1./7. -22./12.1998 har Synscentralens optiker haft 156 personer til undersøgelse (knapt halvdelen af alle henvendelser).

Personernes synsevne blev målt før og efter udmålingen af eventuel ny afstandsbrille.

Synsevnen kan deles op i to grupper: social blindhed og svagsynethed (se tidligere definition).

Efter undersøgelse og udmåling af briller opnåede 37,6% af hele gruppen en målbar synsforbedring.

Undersøgelsen viser, at 27,6% af gruppen, der før var defineret som socialt blinde, kunne få forbedret synsevnen i et sådant omfang, at de efter udmåling til nye briller kom op i svagsynsgruppen. Af svagsynsgruppen kunne 13,6% opnå normal synsevne og var derved ikke længere defineret som svagsynede.

Af hele gruppen, der havde målbar synsforbedring, ønskede 56,8% ordination af nye afstandsbriller.

Konklusion: betydeligt flere, end de der mener at kunne få forbedret afstandssyn, kan faktisk opnå dette.

Efter undervisning er der registreret ny, selvstændig mobilitet på følgende områder og hos følgende antal personer:

Forbedring er her defineret som en ændring fra ikke eller kun med store vanskeligheder at magte en situation til selvstændigt at magte situationen/opgaven på følgende områder:

Telefon og måltidsteknik er områder, hvor den forbedrende indsats er omfattende. Særligt på hobbyområdet har den forbedrende indsats været lav. Indsatsen på disse tre områder sammenlignet med alder og målt i procent viser:

Ses den forbedrende indsats som udtryk for et behov for forbedring, har alle uanset alder et ensartet behov for at komme i kontakt med omverdenen (familie, læge ringe 112)

Derimod opgiver de ældste borgere hurtigere at fastholde en hobby.

Telefonering:

Indenfor dagligdagens funktioner har arten af vejledning, rådgivning og undervisning været omtrent så forskellig, som der har været antal af registrerede indsatser. Alene på telefonområdet kan nævnes:

undervisning i brug af telefon uden anvendelse af syn (synskompenserende)

vejledning i brug af lys ved telefon

afprøvning af forstørrende tastaturoverlæg eller svagsynstelefon

indkodning af borgerens telefon

taktil afmærkning

vejledning i opbevaring af telefonnumre for blinde og svagsynede

Den forbedrende indsats på telefonområdet fordelt på visusgrupper viser følgende i procent: